Artikel top billede

Snedig Windows 10-mail forsøger at plante ramsomware

Snedige mails fra de it-kriminelle kan overtage din computer i stedet for at installere Windows 10, som du bliver lovet.

Mens du venter på, at Windows 10 kommer ud til din computer, så pas på ikke at blive fristet af tilsyneladende ufarlige mails.

For som altid udnytter it-kriminelle store tendenser i brugernes dagligdag. Denne gang er det så Windows 10-hypen, som bruges som skalkeskjul for hijacking af din computer.

I hvert fald advarer flere it-virksomheder, heriblandt Cisco, om, at der er farlige mails i omløb, som opfordrer dig til at klikke på links og efterfølgende fylder din maskine med ransomware - software som overtager din computer og holder data tilbage, indtil du betaler løsesum.

Beskeden ligner meget de opdateringsmails, som Microsoft tidligere har sendt ud til folk. Som altid skal du tjekke den type mails grundigt, før du følger et link.

I mailen medfølger der en zip-fil, der angiveligt skulle være en Windows 10 installationsfil, men reelt set er det ifølge Cisco en omgang ransomware kaldet CTB-Locker.

Denne ransomware er designet til at kryptere dine filer og kræver en løsesum inden for 96 timer - eller også vil filerne forblive krypterede for evigt.

Som altid skal du ikke klikke den type filer.

Læs vores anmeldelse af Windows 10 her: 

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Sådan opgraderer du rigtigt:
Skal du opdatere, må du enten væbne dig med tålmodighed eller selv gå i gang med en ISO fra Microsofts hjemmeside - og ikke installationsfiler fra skumle mails.

Ifølge Microsoft kan der gå op til et par uger, før alle har modtaget deres reserverede Windows 10-versioner, og er det for lang tid at vente, så kan du hente en ISO-fil her - men husk KUN at opgradere fra ISO'en og ikke lave en clean install.

Laver du en clean install, så kan du ikke bruge din gratis opgradering, da du reelt set ikke opgraderer, men i stedet installerer Windows 10. 

Læs også: Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere