Artikel top billede

Få det store overblik: Det her kan de forskellige Windows 10-versioner

Microsoft er kommet med en oversigt, der viser, hvad forskellen er på de forskellige versioner af Windows 10.

Inden måneden er omme, begynder Windows 10 at blive rullet ud til de mange millioner computere, som bruger Windows 7 og 8.

Microsoft er kommet med en oversigt over, hvad forskellen er mellem de fire forskellige Windows 10-versioner, som du kan installere på din computer: Home, Pro, Enterprise og Education.

På "Core Experiences" - kerneområderne - er alle fire versioner af Windows 10 identiske.

De kan alle skifte fra "pc-mode" til "tablet-mode", de er alle udstyret med den nye Microsoft Edge-browser, og de har alle mulighed for at bruge det nye sikkerhedssystem, Windows Hello, hvis din computer har det nødvendige hardware.

De store forskelle ligger naturligt under "Business Experiences", hvor der begynder at være betydeligt flere flueben ved Enterprise og Education-versionerne.

Mange af egenskaberne er brugere af Windows 7/8 Enterprise nok vant til, men af nye tiltag finder du blandt andet Business Store for Windows 10, der er en dedikeret butik til virksomheden.

Dertil hører mobile device management, enterprise data protection, Windows Update for business og mange andre egenskaber, som du kun finder på Enterprise-versionen.

Vi har taget et par screendumbs fra Microsofts hjemmeside, som du kan se herunder, men for yderligere detaljer, samt hvad de mange referencenumre refererer til, så følg dette link.

Du kan også klikke her for at hente en pdf fra Microsoft med samme information.

RTM-version på vej i denne uge
Flere medier har i disse dage skrevet om, at en RTM-version af Windows 10 kommer i denne uge. RTM-versionen er den version, som sendes ud til hardwareproducenterne, så de kan installere Windows 10 på deres enheder.

Ligeledes har der været over tre nye build-versioner af Windows 10 Technical Preview på bare en uge, hvilket tyder på, at vi nærmer os en færdig version.

Eller...færdig er så meget sagt, for Windows skal ikke længere ses som et færdigt produkt.

Windows-as-a-service", er det nye sort, og Microsofts Windowschef, Terry Myerson, har udtalt, at "Microsoft aldrig bliver færdig med Windows 10, for vi kan altid forbedre det."

Læs også: Windows 10 lige om hjørnet - men Windows 7 buldrer stadig frem: Hvad vil Microsoft gøre?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer