Artikel top billede

Diskret dansk it-firma sætter ny regnskabsrekord i milliard-klassen

Voldsomme opkøb og øgede markedsandele får omsætningen i it-distributøren EET til at skyde i vejret med raketfart, og samtidig er overskuddet også stærkt forbedret.

Den danske it-distributør EET har i efterhånden en del år været en af de mere diskrete successer i den danske it- branche.

Så selvom koncernen er godt på vej mod en årlig omsætning på to milliarder kroner, behøver du ikke skamme dig, hvis du aldrig har hørt om firmaet.

EET, der snart har været på banen i 30 år, kan bedst sammenlignes med velassorteret isenkræmmer. Kerneforretningen har altid været salg af it-reservedele og tilbehør med en satsning på et meget bredt vareudvalg med op mod en halv million forskellige varenumre.

Bemandingen lyder i dag på 500 medarbejdere fordelt på 27 lande (først og fremmest i Vest- og Centraleuropa), som blandt andet betjenes af et centralt logistikcenter i Ballerup. Kundedatabasen består ifølge koncernens egne oplysninger af mere end 42.000 firmaer.

Over de seneste fem til ti år har man gradvis udvidet forretningen med en række nye forretningsområder som overvågnings- og sikkerhedsløsninger, point of sales-udstyr, professionelt video-udstyr og mere eller mindre eksklusive produkter indenfor home entertainment.

20 opkøb på 18 år

EET-koncernens udvikling har først og fremmest været præget af perlerække af større eller mindre opkøb. Mere end 20 er det blevet til side 1997.

I 2012 købte man eksempelvis den franske konkurrent Europarts - et køb, der gjorde EET til verdens største enkeltleverandør af reservedele til printere og computere.

Så sent som i januar 2014 købte man den britiske distributør EAF Supply Chain, og i december overtog EET Group den svenske distributør Wiktors AV-Line AB, som et led i strategien om at ekspandere på forretningsområdet Pro-AV.

De mange opkøb har ikke været en sovepude, og den ekspansive strategi er ikke gået ud over evnen til at tjene penge, ligesom der er også skabt organisk vækst på de allerede eksisterende forretningsområder.

I det seneste regnskab for 2014 runder omsætningen 1,8 milliarder kroner - en fremgang på 13 procent i forhold til året før. Det bakkes op af et bruttoresultat (EBITA) på 133 millioner kroner. Og på bundlinien ender man med et nydeligt overskud på 75 millioner kroner før skat.

Det er ganske imponerende tal i et distributionsmarked, der normalt er kendetegnet ved forholdsvis lave indtjeningsmarginer.

Ingen planer om at geare ned

Koncernchef John Thomas glæder sig over resultatet.

"Resultatet taler for sig selv. Vi har nu for 13. år i træk forbedret driftsindtjeningen. Vi har de senere år udviklet vores produktportefølje betragteligt, og samtidig har vi investeret meget i at udvikle nye forretningsområder og koncepter, og afkastet herfra begynder nu at slå igennem," siger John Thomas.

Han understreger, at man bestemt ikke har planer om at geare ned for ambitionerne om høj organisk vækst, endnu flere opkøb og solid indtjening.

"Vi har introduceret en række nye forretningsområder, hvor vi stadig kun har opnået begrænsede markedsandele. Her har vi meget store vækstambitioner, Vi har de senere år foretaget to-tre virksomhedsopkøb om året. Vi sigter mod at gennemføre tre til fem akkvisitioner årligt. Det vigtigste er dog, at vi til enhver tid evner at skabe en organisk vækst, der overstiger den generelle vækst i markedet, så vi skal tage markedsandele hver eneste dag," siger John Thomas.

EET har gennem tiden været ejet af en række forskellige kapitalfonde, som Capidea og svenske Alipes, der har tilknytning til Ikea-koncernen.

Så sent som i februar i år blev EET overtaget af den norske kapitalfond FSN.

Læs også:

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark

EET vil udvikle egne produkter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere