Artikel top billede

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Microsoft trækker hårdt i håndbremsen: Alle kan ikke opgradere gratis til Windows 10. Mange Windows-brugere må faktisk til lommerne, hvis de ønsker Windows 10, hedder det nu.

Rap, rap.

Det er lyden af den and, som Microsoft sendte ud i medie-æteren i onsdags.

For da software-giganten forleden fra Shenzhen i Kina annoncerede, at alle Windows-brugere fra de helt tidlige versioner af styresystemet og sågar software-pirater kunne opgradere gratis til Windows 10, var det en stor, international it-nyhed.

Men historien har såmænd også vist sig at være for god til at at være sand.

Lost in translation

For opgraderingerne gælder stadig kun for Windows 7 og fremad. Og der er endda flere af disse versioner, som brugerne skal betale for at få opgraderet.

Det oplyser Microsofts danske kommunikationsdirektør Anders Adelhorst, efter Microsoft har set, hvordan historien om de gratis software-opgraderinger til alle spredte sig som ringe i vandet på de internationale nyhedssites.

"Opgraderingen fra Windows 7 og frem var vel, hvad de fleste havde forventet i forvejen. Jeg ved ikke helt, hvorfor gratis opgradering til alle-historien fra Kina kom ud, som den gjorde. Måske er noget blevet 'lost in translation'," lyder forklaringen fra Anders Adelhorst hos Microsoft i Danmark til Computerworld.

Det skal du betale for

Anders Adelhorst fortæller, at det gratis Windows 10-opgraderingstilbud til forbrugere gælder for nye og eksisterende enheder, der kører Windows 7, Windows 8.1 og Windows Phone 8.1.

"Nogle versioner er ikke dækket under den gratis opgradering til forbrugere. Det gælder Windows 7 Enterprise, Windows 8/8.1 Enterprise og Windows RT/RT 8.1," forklarer han.

Dermed siger han indirekte, at folk med enterprise-versioner må til lommerne, hvis de ikke har en software-assurance, såfremt de ønsker opgradering til Windows 10.

Betalingen gælder også for de folk, som har versioner af Windows, der er ældre end 7'eren.

Det betyder eksempelvis, at de mange kinesere med Windows XP må fiske yuan opad lommen, hvis de vil se internettet igennem det kommende Windows. 

Hvad så med piraterne?

Og så var der nyheden om, at opgraderingen også gjaldt piratversioner af Windows.

"Software-piraterne vil stadig i mange tilfælde få muligheden for opgradering til Windows 10, men deres version vil stadig blive betragtet som en ulovlig version," fortæller Anders Adelhorst fra Microsoft til Computerworld.

Software-selskabet forklarer i en meddelelse på engelsk til Computerworld, at brugen af uægte versioner af Windows kan resultere i flere dårlige ting.

Det gælder eksempelvis højere risiko for malware, identitetstyveri, offentliggørelse af dine personlige data og dårligere ydeevne på maskine og sågar funktionsfejl.

Så nyheden fra Microsoft i Kina var egentlig, at der ikke var nogen nyhed. 

Læs også:

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere