Artikel top billede

Her er de gode argumenter - derfor kan Apple være på vej med en bil

ComputerViews: Der er god grund til at forholde sig skeptisk til rygterne om en Apple-bil. Men der er alligevel også en række gode grunde til, hvorfor Apple kan være på vej ind i bilbranchen.

Gennem den seneste uge har rygterne rumsteret: " Er Apple mon på vej med en bil? " 

Et rygte der formodentligt har fået mange af os til at ryste på hovedet.

Men gennem de seneste dage er rygtestrømmen taget til, og senest har Brian Chaffin, redaktør på Apple-siden The Mac Observer, skrevet at Apple målrettet har rekrutteret medarbejdere fra elbilsfabrikanten Tesla. Et rygte som også andre medier har skrevet om tidligere.

Men Brian Chaffins oplysninger er særligt interessante, fordi han mener at vide, at Apple helt specifikt har headhuntet Tesla-medarbejdere med lige præcis de ekspertiser, der kræves for at bygge en bil.

"De oplysninger fik mig med det samme til at gå fra at være skeptisk til at være overbevist," skriver han og tilføjer, at flere folk med insider-kendskab i Silicon Valley ifølge hans oplysninger anser det som en given ting, at Apple arbejder med et bilprojekt.

Kan ændre landskabet

Tidligere på ugen kunne den amerikanske erhvervside Business Insider ligeledes citere en anonym Apple-ansat, der oplyser at Apple i øjeblikket arbejde på et bil-relateret projekt: 

"Apples seneste projekt er så spændende, at det ikke bare kan overses. Jeg tror, at det vil ændre landskabet på området og vil give Tesla noget at kæmpe med," siger den anonyme Apple-medarbejder til Business Insider. 

Kilden oplyser ikke om det drejer sig om et egentligt bil-projekt eller måske bare et projekt, der mere perifært er bil-relateret. 

Men Brian Chaffin skriver, at hans kilder peger på, at der er 80 procent sandsynlighed for at Apple rent faktisk arbejder på at udvikle en egentlig bil.

Dermed afslører Brian Chaffin dog også sin egen kilders svaghed. For når kilden blot kan vurdere det med 80 procents sandsynlighed er det åbenlyst, at der ikke er tale om kilder, der har førstehåndskendskab til Apples planer. 

Samtidig skal det også nævnes, at The Mac Observer ikke tilhører den absolutte inderkreds, der udgøres af de mest indflydelsesrige Apple-medier.

Men det gør Apple-bloggeren John Gruber til gengæld. 

Han har gennem snart et årti drevet den populære Apple-blog Daring Fireball, og han regnes for at være den måske mest veloplyste og indflydelsesrige Apple-blogger på kloden. 

Apple-blogger: De elsker biler
I et nyt blog-indlæg skriver John Gruber, at han vendte det hvide ud af øjnene, da han første gang hørte rygtet. 

Efter at rygtet har bundfældet sig, forholder han sig stadigvæk skeptisk, men tilføjer i sin klassiske kortfattede stil:  

"To tanker om emnet. 1. Biler er en kæmpe industri. Ligesom med telefoner vil blot få procenter af markedet kunne give enorm profit. Især med et high-end produkt. 2. Jeg kender mange folk - på alle niveauer - hos Apple, der elsker ure. Mange af dem elsker også biler," skriver han og garnerer den kryptiske afslutning med et link til en artikel om Apples chefdesigner Jonathan Ives begejstring for biler

Her vil nogen måske indvende, at private interesser i biler og ure næppe har den store betydning for, hvilke projekter topledelsen i et af verdens største selskaber kaster sig over. 

En ganske ædruelig betragtning.

Men på nogle områder er Apples DNA bare anderledes end den, som du finder i mange andre store koncerner. Her er det eksempelvis værd at huske musikelskeren Steve Jobs forklaring på, hvorfor Apple byggede en iPod. 

"Hvorfor musik? Fordi vi elsker musik, og det er altid en god ide at gøre noget, som du elsker," sagde han ved præsentationen af iPoden. Ord som han ofte gentog, når han skulle forklare iPodens enorme succes. 

Læs også:
Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere