Artikel top billede

Stadig vildt populære: Windows 7 og Windows XP vil bare ikke dø

Der er absolut ingen tegn på Windows 7 og Windows XP's snarlige død, selv om de to systemer efterhånden er et par gamle tudser. Se her, hvor stor markedsandele de (stadig) har.

På trods af deres fremskredne alder, holder de to Microsoft-styresystemer, Windows 7 og Windows XP, fortsat godt fat i brugerne, der nægter at lade de to systemer pensionere.

I januar kørte næsten 75 procent af verdens bærbare og desktop-computere på et af de to gamle systemer, viser nye tal for NetApplications, der måler på trafikken på et meget stort antal websites verden over.

Således kørte Windows 7 i januar på 55,92 procent af verdens computere, hvilket gør Windows 7 til det mest udbredte styresystem i verden.

Samtidig er Windows XP's markedsandel endda steget næsten fem procent-point siden november til næsten 19 procent i januar.

Microsoft pensionerede ellers XP endegyldigt i april i fjor efter flere forlængelser, da selskabet udsendte den definitivt sidste sikkerhedsopdatering til systemet.

Det kan du læse mere om her: Ni grunde til at sige nej: Derfor klamrer XP-brugerne sig til XP

Selskabet vil fortsat udsende sikkerhedsopdateringer til Windows 7 i et stykke tid. At systemet er ved at blive gammelt, understreges dog af, at Microsoft fornylig lukkede for den generelle support af Windows 7.

Det kan du læse mere om her: Windows 7 på vej på pension - Microsoft lukker for support

Windows 8 under pres

Værre ser det ud for Windows 8 og Windows 8.1, hvis markedsandele er faldet siden november.

Windows 8.1 havde dengang en markedsandel på 12,1 procent. Den er nu faldet til 10,04 procent, men er dog steget en smule siden december.

Windows 8 fortsætter med at falde støt, hvilket imidlertid blot kan være et tegn på, at brugerne fortsat opgraderer til Windows 8.1.

Den samlede markedsandel for Windows 8 og Windows 8.1 er fra foråret 2014 steget fra 11,30 procent til nu 13,83 procent.

Undervejs har markedsandelen dog haft et 'hop' til 18,66 procent i november, som du kan læse om her.

Generelt har Windows 8 gennem hele sit liv haft svært ved at leve op til forventningerne.

Det kan du læse mere om her: Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Gratis Windows 10

Den massive udbredelse af Windows 7 er efter alt at dømme en af de væsentlige grunde til, at Microsoft har valgt at forære fuld opgradering til det kommende Windows 10 til alle Windows 7-brugere i det første år efter lanceringen til sommer.

Microsoft er nemlig ved at skifte forretningsmodel, som underbygges af Windows 10. Selskabet har derfor brug for volumen i en fart.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Læs også:

Microsoft indtjening falder: Windows er hårdt ramt

Den store barriere for Microsoft: Hvordan får man folk til at droppe Windows 7 til fordel for Windows 10?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Prøvekørt: Fem fede ting i den nyeste Windows 10-udgave

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere