Artikel top billede

Androids smartphone-fremmarch stoppet: Apple buldrer frem med iPhone 6

Længe har Android-platformen givet iOS og Windows Phone baghjul - men nu se billedet pludselig helt anderledes ud.

Fjerde kvartal 2014 på smartphone-markedet bød på et markant knæk på Androids ellers så flotte værkst-kurve.

I stedet var det iOS og Windows Phone, der for alvor oplevede vækst i markedsandelene i kvartalet.

Det fremgår af en netop offentliggjort statistik over det globale smartphone-marked fra ABI Research.

Ifølge analysefirmaet er det første gang, at Android falder fra kvartal til kvartal.

I tredje kvartal blev der sendt 217 millioner Android-smartphones ud på markedet fra producenterne - og det faldt til 206 millioner i årets sidste kvartal, et fald på fem procent.

I samme periode steg antallet af iOS-smartphones, der blev sendt på markedet, med hele 90 procent til 74 millioner.

iPhone 6 storhitter

Det skyldes naturligvis ikke mindst den nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus fra Apple - hvilket man også tydeligt kunne se i sidste uges årsregnskab fra Apple.

Her kunne topchef Tim Cook fremvise et rekord-regnskab, hvor Apple på et enkelt kvartal leverede en omsætning på svimlende 491 milliarder kroner og et overskud på 118 milliarder kroner.

Også Windows Phone oplevede dog fremgang i fjerde kvartal. Ifølge ABI Research blev der i kvartalet sendt over 10 millioner Windows-smartphones afsted mod slutkunderne, hvilket var 19 procent mere end kvartalet før.

"Googles Android bliver angrebet af Apples iOS i den dyre ende af markedet og af forked Android og AOSP (Android Open Source Platform, red.) i den lave del af markedet på emerging markets med høj vækst," skriver ABI Research blandt andet.

"Bekymrende tider for Googles mobil-tjenester og Android, men det giver muligheder for andre serviceleverandører eller sågar operativsystemer," lyder det videre fra ABI Research.

Apple bider Samsung i haserne som verdens største

Også IDC har netop frigivet markedstal for fjerde kvartal på det globale smartphonemarked.

IDC fremhæver også Apples flotte salgstal med iPhone 6:

"Det meste af industrien ventede et ekstremt stærkt kvartal fra Apple, særligt i forhold til iPhone. Men globale forsendelser på 74,5 millioner enheder slår alle forventningerne," udtaler Ryan Reith fra IDC.

Han hæfter sig samtidig ved, at Apple - til trods for generelt faldende priser på smartphone-markedet - faktisk formåede at øge de gennemsnitlige salgspriser i kvartalet ved hjælpe af de nye iPhone-modeller.

Samtidig imponerede Apple både i USA, hvor markedet ellers er mættet, og i Kina, hvor det amerikanske selskab traditionelt har haft visse udfordringer i konkurrencen mod de lokale producenter, eksempelvis Huawei, Xiaomi, Lenovo og ZTE.

Verdens største smartphone-producent, Samsung, spyttede 11 procent færre telefoner ud på det globale marked i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal 2013.

I samme periode øgede Apple ifølge IDC forsendelserne med 46 procent.

Samsung hold dog fast i førstepladsen på markedet med 75,1 millioner smartphones i fjerde kvartal 2014 mod de 74,5 millioner, som Apple spyttede ud på markedet.

Læs også:

Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl - er der en plan?




IT-JOB

Unik System Design A/S

Marketing Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere