Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Medarbejderne i en lang række virksomheder afslører, at de har adgang til data og informationer på arbejdspladsen, som de slet ikke burde kunne få fat i.

Man kan investere i nok så mange penge i avancerede firewalls og den nyeste malware-beskyttelse, men det har en begrænset effekt, hvis den interne data-beskyttelse er hullet som en si.

Og det er præcis, hvad der er tilfældet i mange virksomheder, fordi medarbejderne har adgang til data og informationer, som de slet ikke burde have adgang til.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra det amerikanske Ponemon Institute (PDF).

2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa har deltaget i undersøgelsen. Medarbejderne kommer fra eksempelvis salgsafdelingen, økonomiafdelingen, it-afdelingen og forretningsenhederne.

"Medarbejderne er vidne til en mangel på kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data," skriver Ponemon blandt andet i rapporten.

Husker du tys tys-kilden?

Det skal bemærkes, at undersøgelsen er sponseret af sikkerhedsfirmaet Varonis. Det er dog en almindeligt kendt problemstilling, at medarbejdere har adgang til alt for mange informationer.

Her i Danmark har vi blandt andet haft skandale-sagen med tys tys-kilden, der udleverede fortrolige data om de kendtes Dankort-transaktioner til Se og Hør.

Generelt er der da også god grund til, at man som virksomhed får styr på, hvem der har adgang til hvilke data - og hvad medarbejderne ikke uden videre skal have adgang til.

"På trods af overfloden af databrud, der påvirker alle virksomheder, er it-afdelingen og slutbrugerne generelt enige om, at medarbejdere ofte har adgang til en masse følsomme data, som de ikke har brug for at have adgang til," lyder det i Ponemon-rapporten.

Der findes mange måder at beskytte data på, så man hindrer, at de - forsætligt eller ej - havner i de forkerte hænder via en medarbejder.

Det er alt lige fra godkendelsesprocedurer og almindeligt arbejde med forskellige adgangsniveauer til data til konkrete it-løsninger, der styrer, om man eksempelvis kan kopiere data ned på en USB-stick eller maile informationerne til folk uden for huset. 

Så slemt ser det ud

Konkret svarer 71 procent af respondenterne i Ponemon-undersøgelsen, at de har adgang til for mange fortrolige virksomheds-data.

54 procent siger, at denne form for adgang finder sted meget ofte eller ofte.

Samtidig viser undersøgelsen, at it-afdelingerne ikke mener, at virksomhedens øverste ledelse prioriterer beskyttelsen af data højt.

Og kun 48 procent af it-medarbejderne kan svare ja til spørgsmålet: "Min organisation håndhæver konsekvent sikkerheds-politikker, der relaterer til brug af og adgang til virksomheds-data."

Sådan ser det generelt ud med it-sikkerheden

De fleste virksomheder er dog godt klar over, at de interne trusler ikke skal undervurderes.

Vi har tidligere skrevet om Ernst & Youngs Global Information Security Survey 2014, der er baseret på svar fra topledere fra 1.800 organisationer i 60 forskellige lande og på tværs af alle industrier.

Blandt andet lyder et spørgsmål: "Hvem eller hvad anser du som den mest sandsynlige kilde til et angreb?"

Respondenterne har haft mulighed for at pege på flere ting, og resultatet ser således ud:

Medarbejder: 57 procent.

Ekstern leverandør på en af vores lokaliteter: 35 procent.

Kunde: 10 procent.

Leverandør: 12 procent.

Anden forretningspartner: 14 procent.

Sammenslutninger af kriminelle: 53 procent.

Stats-finansierede angreb: 27 procent.

Hacktivister: 46 procent.

Hacker der arbejder alene: 41 procent.

Læs også:

Den store test af it-sikkerheden: Dumper din arbejdsplads med et brag?

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier fra 2014

Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere