Artikel top billede

Apple-1-computer med helt speciel historie solgt for 2,2 millioner kroner

"Lidt skuffende," lyder det fra sælgeren af den 38 år gamle computer, som har en helt speciel forhistorie.

Hammerslaget endte på 2,18 millioner kroner for en 38 år gammel Apple-1-computer, da auktionshuset Christie's i New York torsdag havde den gamle computer på hylderne.

Beløbet er noget under den forventede salgspris, i det auktionshuset havde vurderet, at den gamle computer kunne sælges for mellem 2,3 millioner og 3,5 millioner kroner.

Tidligere er der blevet solgt gamle Apple-1-computere til flere millioner kroner som for eksempel denne: Tudse-gammel Apple-computer solgt for formue.

Køberen bød per telefon.

Apple-1 var den allerførste computer-model, som makkerparret Steve Jobs og Steve Wozniak designede, byggede og solgte.

Mange af Apple-1-computerne blev solgt via butikken Byte Shop.

Det gælder dog ikke det pågældende eksemplar, der i sin tid blev solgt direkte til køberen af Steve Jobs, der hentede computeren ud af sin egen garage, hvor den var blevet bygget.

Direkte salg

Det er den hidtil eneste Apple-1-computer, som man med sikkerhed ved er blevet solgt direkte fra Apple og til en køber.

"Det har været lidt skuffende, men jeg er glad for, at den er blevet solgt," lyder det fra sælgeren, Bob Luther.

"Det har været en fantastisk oplevelse at eje den, og jeg klager ikke. Jeg er stor Apple-fan," siger han.

Han har faktisk været så fascineret af den pågældende Apple-1 computer, at han har skrevet en hel bog om den. Bogen hedder 'The First Apple,' og den kan du finde her.

Bob Luther købte computeren i 2004 på en politi-auktion, efter den foregående ejer - en tidligere dot com-rigmand - var flygtet ud af USA med politiet i hælene.

Dengang betalte han 7.600 dollar for computeren, og han blev så fascineret af den, at han begyndte at researche hele dens historie, der derfor er ganske veldokumenteret.

Den involverer blandt andet en tidligere pilot i det britiske Royal Air Force, en amerikansk sangskriver samt sønnen til den oprindelige køber, Charles Ricketts.

Der findes i dag omkring 60 kendte eksemplarer af Apple-1.

Læs også: Apple-stifter: Historien om de første Apple-computere er løgn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere