Artikel top billede

Screenshot fra Komplett.dk

Danske it-butikker klar til Black Friday - her er nogle af de gode tilbud

Det amerikanske shopping-fænomen Black Friday er kommet til Danmark. Det betyder et døgn med rigtig gode tilbud på grej. Vi tumler en tur gennem de danske it-butikker på jagt efter gode tilbud.

Black Friday er årets største amerikanske forbrugsfest med tilbud der kan få enhver krejler til at stoppe og stirre. Og tilbudsfesten fra guds eget land er langsomt men sikkert drevet ind med havgussen fra Vesterhavet og har indtaget resten af Danmark.

Men i modsætning til USA, hvor butikkerne i flere uger har fortalt om deres gode tilbud, for at lokke folk til at ligge i kø, så holder de danske forhandlere kortene tæt ind til kroppen.

"Jeg kan ikke fortælle dig hvilke tilbud vi har endnu, men vi vælger en hel masse der kommer på tilbud fra midnat og 24 timer frem - eller så længe lager haves," siger Siff Christensen, marketing koordinator hos Komplett.dk.

"Det er stor konkurrence mellem butikkerne på vores Black Friday tilbud plus det er med til at øge nysgerrigheden blandt kunderne, når vi først afslører tilbuddene ved midnat."

Netbutikkerne opruster it-forholdene

Fælles for butikkerne er, at det her bliver et travlt døgn, ikke mindst på nettet, hvor en stor del af tilbuddene vil være tilgængelige.

Elgigantens web-afdeling har lært af erfaringerne fra sidste års Black Friday, og har derfor gjort en massiv indsats for at undgå problemer i web-shoppen.

Det fortæller Elgigantens presseansvarlige, Frederik Danvig.

"Sidste år i 2013 afholdt vi Black Friday i vores web-butik alene, for at tage temperaturen på fænomenet; der endte vores web-afdeling med at frygte for, at serverparken ville gå ned," siger Frederik Danvig.  

"I dag syder og koger det fra web-afdelingens tastaturer. De sidder klar fra midnat og de næste 24 timer frem. Desuden er serverkapaciteten mangedoblet i forhold til sidste år; så der er taget alle mulige forholdsregler for, at der ikke skal opstå nogen problemer."

Og samme udmelding kommer fra Komplett:

"Vi kunne helt klart mærke der var tryk på sidste år; derfor har vi oprustet vores web-afdeling og kører med døgnbemanding under hele arrangementet," siger Siff Christensen.

Her holder de Black Friday

Det kan være svært at danne sig et overblik over herlighederne, og når det først går løs med begrænset lager og en frist på kun 24 timer til at beslutte sig, så skal du være mægtig hurtig ved havelågen.

Vi har samlet links til nogle af de store butikker, som holder Black Friday.

Hvis du kender til flere gode tilbud, så del dem med dine Computerworld-venner i kommentarsporet nedenunder!

Komplett.dk - begynder klokken 00:00 natten til fredag og varer 24 timer.

Elgiganten.dk - begynder klokken 00:00 natten til fredag og fra klokken 10:00 i varehusene og varer 24 timer. Vær opmærksom på, at tilbuddene mellem web og fysiske butikker er forskellige.

Dustin.dk - begynder klokken 09:00 fredag morgen og varer helt til søndag klokken 23:59.

Fona.dk - begynder klokken 00:01 natten til fredag, men kun i varehusene.

Microsoft.dk - begynder klokken 00:00 natten til fredag.

Humac.dk - begynder kl. 10:00 fredag formiddag og varer til lukketid, da tilbuddene kun gælder i de fysiske butikker. Apple-produkter er ikke inkluderet i deres Black Friday-tilbud.

Proshop.dk - begynder kl. 00:00 natten til fredag og varer i 24 timer.

Coolshop.dk - er tyvstartet og har allerede en række tilbud på selskabets site - sikke nogle rebeller.

Wupti.dk - begynder klokken 00:00 natten til fredag med nye tilbud hver time.

Amazon.co.uk - er tyvstartet med en række tilbud - men vær opmærksom på, at ikke alle varer kan leveres til Danmark.

Cdon.dk - begynder klokken 00:00 natten til fredag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere