Artikel top billede

Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Samsung vil fremover producere langt færre smartphone-modeller i dag. Det er en særlig grund til. Se den her.

Samsung vil reducere antallet af smartphone-modeller, som selskabet bygger, med op mod 30 procent i løbet af det kommende år.

Sådan lyder det fra selskabets chef for investor relations, Robert Yi.

Det sydkoreanske selskab skærer ned for antallet af forskellige smartphone-modeller, efter det har fået en række svidende kindheste af markedet i det seneste års tid.

Det seneste kom for nogle uger siden, da Samsung kunne fremvise sit fjerde kvartals-regnskab i træk med stærkt faldende indtjening og faldende markedsandele.

Det kan du læse mere om her: Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris.

Tallene er katastrofale for Samsung: Driftsresultatet er faldet med 60 procent, markedsandelen er faldet fra 32,5 procent til 23,8 procent, mens netto-overskuddet er faldet med hele 49 procent.

Problemet skyldes ikke mindst tiltagende konkurrence fra en række asiatiske smartphone-producenter, der støt og stabilt æder sig ind på Samsung med deres sværm af prisbillige smartphones, som forbrugerne er i fuld gang med at tage til sig med kinesiske Xioaomi i spidsen.

Det er ideen, at det kan forbedre Samsungs bundlinie at beskære antallet af Samsung-modeller på markedet med op mod 30 procent.

Det skyldes, at Samsung ikke skal håndtere så mange forskellige udviklings- og produktions-faciliteter, ligesom det bliver meget nemmere at styre og håndtere lagerbeholdningen med færre modeller.

Det er noget, der har stor betydning, når vi bevæger os i de luftlag, som Samsung opererer i, hvor selskabet håndterer millioner af forskellige telefoner hvert år.

Således er det vurderingen, at der for tiden befinder sig omkring 40 millioner Galaxy-smartphones i transit i salgskanalen verden over - altså telefoner, der er bygget, men endnu ikke solgt.

Færre modeller

Det er samtidig med til at understrege, at Samsung er udfordret af de øvrige Android-producenter, der er begyndt at kunne følge med Samsung, når det gælder samlekvalitet og lignende.

Det forventes, at Samsung i løbet af 2015 vil indføre en produktions-politik, der fjerner striben af forskellige variationer under hver model, som findes i dag.

I stedet vil Samsung angiveligt indføre en model, hvor selskabet vil holde sig til ganske få forskellige smartphone-modeller inden for hvert pris-segment.

Alt i alt er det forventningen, at de færre modeller vil kunne forbedre Samsungs indtjeningsmarginer - også selv om smartphones generelt falder ganske støt i pris.

Læs også:

Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere