Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig

Ærkerivalerne IBM og Microsoft forener sig på det helt vitale cloud-marked, hvor de nu vil sælge og markedsføre hinandens produkter. Se her hvorfor.

Microsoft og IBM konkurrerer indædt om erhvervslivets cloud-kunder.

Alligevel forener de to selskaber sig nu på netop dette marked, hvor de med en ny aftale forpligter sig til at gøre deres respektive teknologier i stand til at arbejde med hinanden.

Det betyder, at en lang række af Microsofts enterprise-produkter vil kunne komme til at køre på IBM's infrastruktur og platforme, mens en lang række af IBM's middleware-produkter vil blive tilgængelige i Microsofts Azure-cloud-tjeneste.

De tæller blandt andet applikations-serveren WeSphere, messaging-løsningen Websphere MQ and DB2-databasen.

Fra Microsoft vil Windows Server og SQl Server blive indlemmet i IBM Cloud, mens .Net vil blive indlemmet i IBM's Bluemix platform-service.

Desuden vil man kunne virtuelle maskiner, der er baseret på Windows Server Hyper-V i IBM Cloud.

IBM's WebSphere-chef, Michael Curry, peger på, at cloud er motoren bag interessante forandringer i teknologi-landskabet.

"På mange måder åbner cloud for, at alle kan blive partnere og konkurrenter på samme tid. Det centrale er at tilbyde valgmuligheder til kunderne og sikre dem fleksibilitet til at afvikle deres software mange forskellige steder," siger han.

Fælles fjende

For både Microsoft og IBM gælder det, at de gerne vil have ram på Amazon, der har stor succes med sin meget omfattende vifte af lettilgængelige cloud-løsninger.

Både IBM og Microsoft er i færd med stor-offensiver på cloud-markedet. Ifølge IBM er selskabets cloud-salg steget med omkring 50 procent alene i år.

For Microsoft gælder det, at netop cloud spiller en afgørende rolle i det store strategi-skifte, som selskabet er ved at gennemgå i disse år.

Det kan du læse mere om her,ligesom selskabet netop har indlemmet en række store Linuzx-distributioner i sit cloud-miljø: Microsoft: Vi elsker Linux - indlemmer Linux i stor stil

IBM har også lige indgået en tæt samarbejdsaftale med Apple, hvilket du kan læse mere om her: Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter.

Læs også:

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Mogens Nørgaard mener: De Store er uncool og uden en chance




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere