Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Masser af kroner klar: Venture-pengene strømmer afsted til danske it-virksomheder

Danske it-firmaer tegner sig for en massiv del af de venturekroner, der uddeles i Danmark. Og andelen af kontanter til it er stigende.

Vækstfondens seneste analyse af det danske venturemarked viser, at it-branchen er i fokus i de venturefonde, der skyder penge i projekter.

Der bliver brugt flere penge på it, og fondene går langt tidligere ind i projekterne.

Hurtigt ind

Analysen viser, at de danske ventureinvestorer har fokus på de tidlige stadier af virksomhedernes udvikling.

Mere end 90 procent af 37 nyinvesteringer i 2013 gik til virksomheder, som befinder sig i seed- eller start-up-fasen.

"Det er meget positivt. For det første fordi det typisk er svært for iværksættere at rejse kapital så tidligt i virksomhedens udvikling, og for det andet fordi analyser viser, at det ofte er ved at gå tidligt ind i selskaberne, at venturefondene kan være med til skabe de største successer," siger Ditte Rude Moncur, analysechef i Vækstfonden.

Af de 37 projekter, der er investeret i, er 19 danske. Resten kommer fra udlandet.

25 procent flere penge til it

I 2013 investerede danske venturefonde godt 2 milliarder kroner i lovende virksomheder verden rundt.

Det er en fremgang på tre procent sammenlignet med året før.

Ser man isoleret på Danmark, blev 817 millioner kroner i landet. Hovedparten investeret i biotek eller it.

"I 2012 investerede fondsforvalterne 216 millioner kroner i danske it-selskaber, og i 2013 nåede beløbet helt op på 269 millioner kroner Det er en fremgang på 25 procent," siger Ditte Rude Moncur til Computerworld.

It tegner sig altså for 269 millioner af 817 millioner danske venture-kroner.

98 procent får nej

Det er dog ikke nemt at få adgang til pengene, og 98 procent får et nej.

"Det er cirka to procent af dem, der søger, som får penge," fortæller Ditte Rude Moncur.

Af den gruppe, der får venture penge, er det cirka 20 procent, der klarer sig rigtig godt.

At it får en større del af kagen er ingen tilfældighed.

"Der bliver flere og flere gode it-iværksættere og flere serieiværksættere med erfaring fra tidligere projekter - og derudover er de danske venturefonde også blevet mere erfarne og dermed bedre til at screene og vælge de rigtige virksomheder," siger hun.

General manager i venturefonden NorthCap Partners, Thomas Weilby Knudsen, fortæller, at hvor det tidligere var forbundet med stor risiko, at investere tidligt i en it-virksomhed, så betyder det mindre i dag, fordi vejen til markedet er blevet kortere.

"Hvor iværksætterne for bare få år siden blev nødt til at investere i servere og dyre programmer, så kan det meste i dag laves i skyen. Der findes eksempelvis en masse standardværktøjer, der gør, at man meget hurtigt kan lave en hjemmeside eller en app, vurderer Thomas Weilby Knudsen, og fortsætter:

"Den tid det tager en virksomhed at vokse er derfor blevet reduceret fra fem til tre år. Det kan vi se på accelerationen af væksten, altså hvor hurtigt de er i stand til at mande op og skabe forretning."

Du kan finde analysen her.

Læs også:
Dansk investor tjener kassen på svensk cloud-firma

Venture-succes begærede sig selv konkurs




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere