En nu app til mobilen, der har fået navnet Study Quiz, skal gøre danske gymnasieelever helt parat til at svare på de spørgsmål, der dukker op i dagens undervisningstimer.
Den lille applikation, der i dag bliver taget i brug på fire gymnasier rundt omkring i landet, vil forsøge at hage sig fast i elevernes konkurrence-gen for at banke fysikpensum ind med syvtommersøm.
Det skriver dr.dk.
Metoden er tænkt som et mobilt supplement til den mere traditionelle lektielæsning, som mange nok stadig kan huske fra studietiden.
"Forhåbentlig er quiz-delen og det, at de har mulighed for vinde over andre i klassen, så sjovt, at eleverne bliver motiverede til at lære nøglebegreber fra undervisningen," siger underviser Henrik Færch Svendsen fra Fredericia Gymnasium, til dr.dk
Underviseren kan følge med
Selv om det på overfladen kan ligne en uskyldig dyst på kundskaber, er der også indbygget et mere alvorligt element i app'en.
Det er nemlig mulighed for, at underviseren kan følge med og se, hvordan den enkelte elev klarer sig.
Ideen til den mobile app kommer fra to studerende på Aarhus Universitet, der så, hvordan kammeraterne sad og dystede i quiz-spil som Wordfeud, hvilket førte til en app, der kombinerer viden og spil i samme kode.
Læs også:
Lær tysk, Java eller virksomhedsøkonomi: 7 gratis måder at få hjernen i gang
Her er fordelene og ulemperne med iPads i skolen
Børn skal lære at programmere og fagforening vil lære dig hvordan du hjælper dem i gang