Artikel top billede

Kan denne mand få dig til at bruge Firefox igen?

Firefox-browseren mister markedsandele og har været ramt af en stor skandale, der ikke gør livet lettere. Men nu har Mozilla ansat manden, der skal få dig til at bruge Firefox igen.

Firmaet bag Firefox-browseren, Mozilla, har nu ansat en ny administrerende direktør, der skal bringe browseren på rette kurs i den stadig hårdere kamp imod Googles Chrome-browser.

Det meddeler Mozillas bestyrelsesformand, Mitchell Baker, i et blogindlæg.

Det bliver Chris Beard, der nu tager tøjlerne i virksomheden, og det er ikke helt uvant for ham; han har været en del af Mozilla siden 2004 og har haft forskellige lederstillinger i virksomheden.

Ramt af direktør-skandale

Senest har han været konstitueret direktør i nogle måneder, efter at Mozilla i april blev ramt af en større skandale, da den helt nyudnævnte administrerende direktør, Brendan Eich, var nødt til at forlade posten efter blot få dage.

Årsagen til det pludselig exit var, at det kom frem, at Eich havde givet økonomisk støtte til modstandere af homo-ægteskaber.

Det er et sprængfarligt emne, fordi Mozilla som så mange andre virksomheder gør meget ud af at tale varmt for mangfoldigheden i medarbejderstaben og i verden i det hele taget - og det førte til trusler om boykot fra flere webtjenester. 

Nu håber Mozilla, at Chris Beard er manden, der igen kan føre virksomheden og dens produkter på rette kurs.

"I årenes løb har Chris ledet mange af Mozillas mest innovative projekter. Vi har stolet på hans dømmekraft og rådgivning i næsten et årti. Chris har en klar vision for, hvordan han kan gøre Mozillas mission til produkter og idéer, der kan ændre industrien," skriver bestyrelsesformand Mitchell Baker.

Firefox' taber terræn 
Sandheden er dog også, at der skal til at ske noget i Mozilla - ikke mindst i forhold til Firefox.

For fem år siden, i juli 2009, var Firefox ifølge Statcounter verdens næstmest benyttede browser med en markedsandel på 30 procent.

Den markedsandel er i dag faldet til 17 procent, og førstepladsen tilhører ikke længere Microsofts Internet Explorer, men derimod Googles Chrome, der i dag ligger på en markedsandel på omkring 45 procent ifølge Statcounter.

Firefox' helt store problem er, at Chrome har nuppet en stor del af de brugere, som Firefox tidligere havde - og at Google, der står bag Chrome, har nogle ganske skræmmende muskler, når det gælder evnen til at innovere og videreudvikle på browser-teknologierne.

Hvor Firefox godt kunne eksistere side om side med Internet Explorer, er det noget mere kompliceret med Chrome, der også bygger på open source og har mange af de samme styrker, som Firefox tidligere kunne slå på. 

Mozilla forsøger sig dog med flere andre typer af produkter også - ikke mindst smartphonestyresystemet Firefox OS, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Firefox i stor nedtur - mister brugere med stor hast

Ny Mozilla-direktør færdig efter få dage: Her er forklaringen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering