Artikel top billede

Skriv til Computerworlds læsere

Vi har brug for din viden for at kunne komme helt til bunds i komplicerede emner, få alle relevante perspektiver belyst og danne rammen om de fagligt vigtige debatter om it.

Computerworld har Danmarks bedste it-redaktion - og Danmarks klogeste læsere. 

Vi har allerede en stribe dygtige eksterne bloggere og klumme-skribenter, der skriver om alt fra outsourcing til big data, sikkerhed og cloud computing.

Men måske har vi overset noget? Eller ikke gået dybt nok ind i en teknologi, som du brænder så meget for, at du vil bidrage med et indlæg til den aktuelle debat.

I så fald hører vi meget gerne fra dig. 

Skriv en mail til redaktionen@cw.dk, hvor du fortæller, hvem du er, og hvad du gerne vil skrive om.

Vi kan ikke godtage alle indlæg, men send dit bud eller oplæg til en kronik, og så vil vi tage stilling til mulighederne. Det er en god idé også at læse vores fire tips til klummeskribenter nedenfor inden.

Fire tips til klummeskribenter

1. Hvad type indlæg foretrækker I?

Feltet er i princippet helt åbent, bare emnet er it-relateret. Det vil sige, at det kan være ret specifikt på et teknisk område eller mere bredt og handle om for eksempel it-anvendelse generelt i både virksomheder og samfundet.

Fælles for alle indlæg er, at de gerne må have kant og skabe debat hos læserne. Synes du for eksempel, at cloud er overvurderet, sikkerhed et bundløst hul, du kan hælde penge i - eller noget helt tredje - så del det med Computerworld.

2. Kan jeg omtale min virksomhed eller mit produkt?

Du er velkommen til at tage udgangspunkt i din virkelighed eller dine erfaringer, og jo mere konkret du er, jo bedre.

Men Computerworld optager ikke indlæg, hvor det primære formål er at formidle produktnyheder, anmeldelser, test eller resultater fra firma A, B eller C.

Kort sagt: Brug din sunde fornuft. Skru ned for selvrosen og skær ind til benet.

3. Hvor langt skal jeg skrive

Kort og klart er at foretrække. Det kan være fristende at starte i år 0 og kæmpe sig frem, men vores erfaring er, at de mest læste og debatterede indlæg holder sig under 500 til 700 ord - svarende til maksimalt ca. 1½ til 2 A4 sider.  

4. Har I andre gode råd omkring klummer, kommentarer eller blogs på Computerworld.dk?

Et par stykker, men det handler mest om at holde den gode tone og fokusere på at sikre, at læseren får noget at tænke over, når vedkommende har læst dit indlæg. 

Men tag lige et kig på vores generelle debatregler, der er gode at tage udgangspunkt i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere