Artikel top billede

Experts superkøbmand vrider armen om på små butikker

Butikskæden kræver, at franchise-butikker retter ind efter ny stram indkøbspolitik. Utilfredse forhandlere trues med hård konkurrence.

Man kan ikke lave omelet uden at slå æg i stykker.

Sådan lyder den poetiske udgave af budskabet fra elektronikkæden Experts danske direktør og superkøbmand, Jesper Boysen.

Expert har i et stykke tid varmet op til at gøre Elgiganten rangen stridig som den førende butikskæde indenfor forbrugerelektronik og hårde hvidevarer.

Et led i den øvelse er at tvinge de mange små lokale franchise-baserede butikker rundt om i landet til at underlægge sig Experts nye fællesnordiske indkøbspolitik. Det indebærer blandt andet, at varesortiment og ikke mindst priser og avancer bliver centralt styret fra Experts danske hovedkvarter i Hinnerup.

Udspillet fra Expert har ifølge dagbladet Børsen udløst protester fra en stor gruppe små franchise-tagere. De bryder sig ikke om udsigten til at skulle drive deres butikker på betingelser dikteret af Expert.

Ifølge avisen sendte Experts direktør Jesper Boysen i fredags brev til franchisebutikkerne, hvor han udlagde teksten for de små forhandlere. Enten bøjer de nakken og skriver under på en ny kontrakt, eller også kan de se frem til at få konkurrence fra nye butikker, som Expert så vil åbne.

"Vi vil opretholde en stærk kæde og et stærkt brand, og vi lapper huller, hvis nogen ikke vil være med," skriver Jesper Boysen i sit brev, hvor han direkte skriver, at der om få år kun vil være to markante nordiske kæder tilbage på markedet for forbrugerelektronik. Den ene er angiveligt norske Elkjøp, der driver Elgiganten, og den anden skulle så gerne være Expert.

Konflikten mellem Expert-koncernen og de små franchisetagere bliver ikke mindre pikant af, at Expert-koncernen planlægger at åbne en række mega-stores rundt om i landet, som vil kunne presse de mindre franchise-tagere i konkurrencen om kunderne.

Ifølge Børsen kan op mod 50 forhandlere nu være på vej ud af Expert-samarbejdet som konsekvens af det hårde udspil fra moderskibet.

Jesper Boysen fortæller til avisen, at han ikke har en oversigt over antallet af butikker, der har skrevet under på den nye kontrakt. Men han mener, at den nye kontrakt også giver fordele for de mindre Expert-butikker.

"Vi kan lige så godt udnytte de synergier, vi kan få ved at købe stort ind, og det kommer i høj grad også vores mindre butikker til gode," siger han.

Læs også:

Sådan overlever de små it-butikker

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Elgigantens gulddreng har første arbejdsdag - hos Expert




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere