Artikel top billede

Fitbit Force - Et allerede eksisterende Fitness-armbånd til både Android og iOS.

Ny teknologi på vej: Google går også ind i sundhedsræset

Google vil med ny fit-service gøre det muligt at indsamle sundhedsdata fra mange forskellige apps og enheder.

Alle vil være en del af sundhedsræset. Det har hidtil været domineret af firmaer som Jawbone, Samsung og Sony, som alle har deres forskellige fitness-armbånd på markedet.

Selv Apple gik ind i fitnessbølgen ved selskabets årlige udviklertræf, WWDC, hvor Health-programmet blev afsløret.

Og nu kommer Google også snart med sin variant.

Det mener finansmagasinet Forbes i hvert fald i en ny rapport.

Ifølge det amerikanske medie lancerer Google sin "Google Fit" til dette års udviklertræf, Google I/O, senere på måneden.

Direkte konkurrent til Apple
Ifølge Forbes er Googles platform en direkte konkurrent til Apples Health-app og Health kit-udviklerværktøj, som vil være at finde på iOS 8 til efteråret.

Fuldstændig som på iOS vil "Google Fit" kunne opsamle og dele fitnessinformationer imellem apps og enheder - og samle dem alle i én app.

Rapporten fortæller også, at Google til udviklerkonferencen vil afsløre partnerskaber med indtil flere producenter af såkaldte "wearables" - smartwatches eller fitnessarmbånd.

Det er dog endnu uvist, om Google Fit vil være en integreret del af den næste version af Android, eller om det bliver en enkeltstående app.

Voksende marked

Wearables og fitness-enheder er for alvor begyndt at blive opdaget af forbrugerne, så det er ikke nogen overraskelse, at firmaer som Apple og Google går ind på markedet.

Ifølge sitet Techcrunch har analysefirmaet Canalys estimeret, at der vil blive solgt op imod 17 millioner wearables i løbet af 2014 og 45 millioner i 2017.

Googles udviklertræf, Google I/O, bliver afviklet i næste uge, 25-26. juni, hvor der forventes at komme en stor række nyheder.

Blandt andet går nogle rygter på, at en kommende version af Android vil blive fremvist og nu også - måske - Google Fit.

Læs også:

Fire tegn på at Apples iWatch er lige på trapperne

Apples efterår kan blive historisk travlt - her er de produkter vi venter på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren