Artikel top billede

Dropbox efter massiv konkurrence: Sådan kaprer vi danske brugere

Microsoft, Google og Apple er godt i gang med at gøre indhug i Dropbox' forretning, men online storage-pioneren har en plan. Også for Danmark, der har en helt særlig position hos Dropbox.

Amerikanske Drew Houston ramte plet, da han som studerende på MIT i 2007 fik idéen til Dropbox, fordi han havde glemt sin USB-stick.

Behovet for at kunne opbevare filer online og synkronisere dem på tværs af enheder havde han bestemt ikke kun selv.

Dropbox udviklede sig i de følgende år til en vaskeægte succeshistorie, en global onlinesucces.

Men selv om Dropbox i dag har flere end 300 millioner registrerede brugere på verdensplan - heriblandt to millioner danske brugerkonti - er tjenesten også i stigende grad under pres.

For ikke nok med at der i dag findes et hav af mere eller mindre kendte tjenester, der forsøger at gøre Dropbox kunsten efter.

Hvad værre er, så har it-giganter som Google med Google Drive, Microsoft med OneDrive og Apple med iCloud Drive nu for alvor kastet sig ind i kampen med både lave priser og læssevis af funktioner. De vil alle være det digitale omdrejningspunkt i forbrugernes hverdag.

Selv om man måske dermed kunne forvente vilde relanceringsforsøg fra Dropbox' side, mener tjenesten stadig, at den har det bedste koncept - og det skal der ikke laves om på.

"Det startede i 2007 på MIT, hvor Drew havde en plan om at skabe et hjem for alle dine digitale ting. Det er stadig den mission, vi er på," siger Johann Butting, der er leder af Dropbox i EMEA, da Computerworld møder ham.

"Vigtig software løser vigtige problemer. Vi har et digitalt kaos med alle vores devices, og det er det problem, Dropbox løser," forklarer han.

Derfor tror Dropbox på fremtiden

Hvordan er I anderledes end alle de andre?

"Simplicity. Vi har gjort et fantastisk job med at holde det simpelt."

Men selv om Johann Butting og Dropbox altså holder fast i at have fat i den helt rigtige mission og den helt rigtige tilgang til designet af tjenesten, har der faktisk i de senere år været en del nyheder fra Dropbox, der ikke hører under kategorien business as usual.

Dropbox har blandt andet lanceret Carousel, en ny galleri-funktion til billeder og videoer, og virksomheden købte i fjor firmaet bag den populære e-mail-app Mailbox, som Dropbox nu leverer til både iOS og Android.

Den største satsning er dog Dropbox for Business, hvor selskabet leverer to Dropbox-løsninger i én, så det er lettere at adskille privat og arbejdsrelateret indhold.

Der er også blevet lyttet til behovene hos it-administratorerne i virksomhederne, så de eksempelvis kan lave remote wipe og se logs over brugen af virksomhedens data.

"Du skal få team-medlemmerne til at bruge softwaren. Ellers er det ikke meget værd," lyder det fra Johann Butting på spørgsmålet om, hvorfor man som virksomhedskunde skal satse på Dropbox frem for på så mange andre erhvervsløsninger til fil-storage og -synkronisering.

EMEA-chefen ønsker ikke at forholde sig til, om Dropbox så er ved at bevæge sig væk fra mest at være en forbrugertjeneste og over til mere at satse på erhvervskunderne. For som Johann Butting siger, giver den adskillelse ikke ret meget mening i den consumerization-verden, vi lever i i dag.

I stedet vender han tilbage til den grundlæggende mission, Dropbox er på:

"Der er stadig meget mere at gøre for at være at være et hjem for dit digitale indhold."

Så mange danskere bruger Dropbox

En konkret nyhed fra Dropbox er, at tjenesten nu også kommer på dansk.

Ideen med at oversætte funktioner og menuer til lokale sprog er, at Dropbox skal blive endnu mere globalt, end tjenesten allerede er i dag, hvor størstedelen af brugerne ikke er fra hjemmemarkedet.

"75 procent af vores brugere er uden for USA, så vi er en global forretning," forklarer Johann Butting, der også kan fortælle, at der nu er Dropbox-brugere i 200 forskellige lande.

Han deler også lidt konkret statistik for Dropbox-brugen i Danmark med Computerworld.

Blandt andet kan Dropbox se, at 40 procent af internet-brugerne i Danmark har registreret en Dropbox-konto.

Dropbox oplyser, at der er omkring to millioner registrerede brugere her i landet - hvor mange aktive danske brugere, der er, vil selskabet dog ikke ud med.

Til gengæld vil Dropbox godt ud med, at Danmark er blandt de tre lande i verden, hvor antallet af Dropbox-brugere er højest i forhold til antallet af net-brugere.

Når Dropbox også kommer på dansk, findes tjenesten på 19 forskellige sprog.

Virksomheden bag har 700 medarbejdere i dag, heriblandt er nu en gruppe i Irland, hvor selskabet har oprettet en europæisk afdeling. 

En afstemning på Computerworld før jul viste, at det fortsat er Dropbox, der er den mest populære tjeneste til online storage blandt læserne.

29 procent af de 1121 læsere, der stemte, anvendte Dropbox.

Microsofts SkyDríve kom ind på andenpladsen med 17 procent, mens Google Drive fik 11 procent af stemmerne.

Læs også:

Dropbox i frontal-angreb på Google og Microsoft

Dropbox håner Microsoft og Google: derfor er vi bedst

Google farer i flæsket på Dropbox: Så meget kan du gemme for en 10'er




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere