Artikel top billede

Steve Ballmer køber kendt sports-hold for 11 milliarder kroner

Microsofts Steve Ballmer lægger 11 milliarder kroner på bordet for kendt sportshold.

11 milliarder kroner.

Så meget lægger Microsofts tidligere topchef, Steve Ballmer, på bordet for at overtage det amerikanske basketball-hold Los Angeles Clippers.

Holdet skal tvangssælges, efter den tidligere ejer, Donald Sterling, er blevet smidt ud af den amerikanske basketball-organisation NBA for livstid på grund af racistiske bemærkninger.

Steve Ballmer - der i dag er Microsofts største enkeltaktionær - har længe været på udkig efter et købsemne i den bedste amerikanske basketball-række.

Angiveligt har han også uden held at købe holdet Sacramento Kings med henblik på at flytte hele holdet til Microsofts hjemby, Seattle.

Han har rigeligt råd til investeringen, da hans personlige formue anslås til at være i omegnen af 108 milliarder kroner.

Du kan læse mere om hans formue her: Her er de 30 rigeste it-nørder i verden

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau slog Steve Ballmer med sit tilbud på to milliarder dollar for holdet en række andre interesserede bydere.

De talte blandt andre en gruppe bestående af Oracle-ejer Larry Ellison, talkshow-vært Oprah Winfrey og andre samt forskellige andre investorer.

Det er da også en rekordpris, som han betaler for holdet. De 11 milliarder kroner er nemlig mere end fire gange mere end den hidtil højeste pris, der er blevet betalt for et amerikansk basketball-hold.

Det skete tidligere på måneden, hvor holdet Milwaukee Bucks blev solgt for tre milliarder kroner.

Med købet kommer Steve Ballmer til at konkurrere med Microsoft-medstifter Paul Allen, der i 25 år har ejet holdet Portland Trail Blazers.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere