Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Bombe under iPhone: Nu vil folk have denne smartphone

Det er ikke længere en iPhone, der står øverst på ønskelisten. I stedet får en anden smartphone-platform folk til at stoppe op foran butiksvinduerne.

Der var engang - og det er faktisk ikke ret længe siden - da iPhonen var det hotteste hotte hos rigtig mange forbrugere.

Der er imidlertid en hel del, der tyder på, at Apples iPhone ikke længere står øverst på ønskelisten hos så mange forbrugere som tidligere.

751 læsere af Computerworld har i en afstemning svaret på spørgsmålet: "Hvilken smartphone skal du have næste gang?"

Her vælger 41 procent at svare, at de skal have en Android-smartphone. Det er ikke specielt overraskende, da Android er den suverænt mest populære platform i disse år.

Langt mere overraskende er det, at hele 30 procent svarer: "Jeg skal have en smartphone med Windows Phone."

Det er kun 18 procent, der siger, at de skal have en iPhone næste gang.

666 læsere har også svaret på, hvilken smartphone de har i dag. Hvor det i dag er 25 procent, der har en iPhone, vil kun 18 procent således vælge en iPhone næste gang.

Sådan ser markedet ud

Ifølge IDC var der Android installeret på 78,6 procent af de smartphones, der blev solgt på verdensplan i 2013.

iOS opnåede en markedsandel på 15,2 procent, Windows Phone landede på 3,3 procent, og BlackBerry opnåede en global markedsandel på 1,9 procent ifølge IDC-opgørelsen.

Her i Danmark blev der ifølge IDC sidste år solgt flere end 2,6 millioner smartphones.

Heraf stod Nokia og HTC hver for blot tre procent, mens Samsung og Apple nuppede det meste af markedet med markedsandele på henholdsvis 40,1 procent og 33,4 procent.

Også Sony klarede sig godt med en markedsandel på 11,2 procent ifølge IDC's opgørelse.

Historien på mobil-markedet viser imidlertidig, at styrkeforholdet hurtigt kan kan ændre sig.

Hvorfor øget interesse for Windows Phone?

Computerworld-undersøgelsen er ikke videnskabeligt valid, men giver et indblik i, hvilken smartphone-platform denne gruppe af it-brugere viser størst interresse for.

Præcis den samme online-afstemning blev læserne i øvrigt bedt om at deltage i i maj 2013.

Dengang var det 19 procent, der svarede, at de skulle have en Windows Phone - mod altså 30 procent i den nye afstemning.

I 2013 mente 22 procent af læserne, at de skulle have en iPhone næste gang. I år er det kun 18 procent, der svarer det.

Også interessen for Android er faldet på grund af den øgede interesse for Windows Phone. I 2013 svarede 46 procent, at de ville have en Android-smartphone næste gang. Det er nu faldet til 41 procent.

Windows Phones kamp

Flere ting kan have medvirket til den øgede interesse for Windows Phone.

Nokia er blevet opkøbt af Microsoft, så det nu er softwaregiganten, der råder over den engang så mægtige mobil-producent, der må siges at være blevet kørt lidt ud på et sidespor, siden iPhonen ankom i 2007.

Det skader nok heller ikke interessen, at Windows Phone-platformen bliver bedre og bedre for hver ny version - senest med Windows Phone 8.1, der rummer flere interessante nyheder.

Samtidig er det værd at bemærke, at Apples iPhone har været voldsomt populær blandt danske forbrugere i efterhånden en del år nu, og at der næsten må komme et knæk i den popularitet før eller siden - ikke mindst fordi det vælter ud med så mange nye produkter fra konkurrenterne.

Windows Phone-platformen blev introduceret af daværende Microsoft-topboss, Steve Ballmer, på Mobile World Congress i Barcelona i 2010. 

Selv om Windows Phone kommer fra det samme selskab, som har haft så massiv succes med Windows til traditionelle computere, har Microsoft haft mere end svært ved at slå igennem på smartphone-markedet i en grad, så Windows Phone kan betegnes som en markedsmæssig succes.  

Det går dog fremad kvartal for kvartal, og analytikerne bliver da også ved med at have tiltro til, at denne platform vil have en væsentlig plads på markedet fremadrettet. 

Læs også:

Hård kamp om dig: Hvilken smartphone skal du have næste gang?

Her er taberne på det danske smartphone-marked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis