Artikel top billede

Dansk it-firma fyrer og direktør stopper

Dansk it-virksomhed fyrer 10 ansatte, og den danske direktør stopper. "Der er ikke noget drama," lyder det fra virksomheden, der er del af skandale til 164 millioner kroner.

Den danske del af Steria fyrer 10 ansatte ud af 132, ligesom direktør Peter N. Østerbye stopper.

Det forklarer selskabet blandt andet med en ny organisering af de tre kontorer i Skandinavien, hvor man nu vil til at samarbejde.

Virksomheden COO Jesper Knap forklarer, at fagligheden skal styrkes.

"Vi vil lave mere domæneudveksling på tværs, som skal skabe rammerne for at dyrke fagligheden mere," forklarer han til Computerworld. 

Samtidig forklarer han, at der "ikke er noget drama" over øvelsen, men desværre har måtte sige farvel til ti medarbejdere.

Fremover bliver der tale om en fælles nordisk ledelse, hvorfor Sterias nuværende danske direktør Peter N. Østerby stopper på posten.

Hvad han nu skal lave, kan Jesper Knap dog ikke kaste lys over, men det bliver internationale opgaver.

Jesper Knap vil stå for den daglige danske ledelse fremover, forklarer han.

Del af kæmpe skandale

I øvrigt har netop Steria tidligere i år været i vælten.

Steria er leverandør til Arbejdsskadestyrelsens system Proask, der anbefales kylet i skraldespanden og har en værdi på 164 millioner kroner.

Tidligere på året havde Peter N. Østerbye ingen kommentarer til den rapport fra Deloitte, der anbefalede at tage livet af projektet.

Til Computerworld oplyste direktøren i januar 2014, at da han endnu ikke havde set rapporten, ville han ikke udtale sig.

Læs mere om skandalen her.

Men sagen har intet med de nuværende fyringer at gøre, oplyser Jesper Knap.

"Jeg har ikke set Deloitte-rapporten, og indtil da har jeg ingen holdning til den sag," fortæller han.

Tidligere skandale

Og en tidligere skidt sag har ramt selskabet, hvor Peter Østerbye også måtte ud og forsvare selskabet.

Det skete, da den daværende skatteminister Thor Möger revsede Steria for dets leverance til Skat.

Det skete i midten af 2012, og dengang betalte selskabet fuld bod for fejlene.

Læs mere om det her.

Imidlertid hænger behovet for en en styrelsen af fagligheden i Steria ikke sammen med de to sager, forklarer Jesper Knap.

"Behovet er født af, at vi skal være endnu dygtigere, for der bliver stillet større og større krav fra kunderne," fortæller han. 

Det er ikke lykkes Computerworld at få en kommentar fra Peter N. Østerbye vedrørende hans nye opgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere