Artikel top billede

Manden bag kæmpe sikkerhedshul i OpenSSL: Det var ikke med vilje

Synderen bag et stort sikkerhedshul i OpenSSL-protokollen beklager nu sin fejl og skyder alle konspirationsteorier ned. Han mener, at flere øjne på open source-projektet kan være løsningen fremover.

Konspirationsteorierne er fløjet igennem luften, efter det er kommet frem, at der har været et stort sikkerhedshul i krypteringsprotokollen OpenSSL.

Sikkerhedshullet har betydet, at millionvis af websites har været åbne for at sniffe brugernavne og passwords i klartekst, krypterede kreditkortbetalinger er mistænkt for at være opsnappet, mens hullet også har åbnet muligheden for deciderede indbrud på de ramte webservere.

Nu står manden bag hullet frem og erklærer, at det altså ikke var med vilje, at han kom til at begå en fejl.

Dermed skyder synderen, tyske dr. Seggelmann, hul i konspirationsteorierne, som mestendels går ud på, at hullet var revet op for at hjælpe efterretningstjenester som NSA eller med personlig økonomisk vinding for øje.

Det skriver The Sydney Morning Herald.

"Jeg arbejdede på at forbedre OpenSSL og lavede mange fejlrettelser og tilføjede nye funktioner. I en af de nye features missede jeg desværre validering af en variabel, som indeholdt en længde," forklarer dr. Seggelmann til The Sydney Morning Herald.

Gik fra fejl til endelig version

Dr. Seggelmann forklarer, at en kode-reviewer også missede valideringen.

Loggen viser, at det i dette tilfælde drejer sig om en vis dr. Stephen Henson, der skulle kigge koden igennem for fejl, men altså overså den bug, der senere skulle blive kendt som Heartbleed-hullet.

"På den måde røg fejlen fra udviklingen ind i den frigivne version," siger dr. Seggelmann, som erkender, at den trivielle fejl har haft en stor negativ effekt.

"Det var overhovedet ikke intentionen, og i dette tilfælde var det en simpel programmeringsfejl i en ny funktion, som uheldigvis stødte ind i sikkerhedsproblemer," bedyrer han over for The Sydney Morning Herald.

Samtidig hævder han, at denne fejl viser, at der bør komme flere øjne på et så vigtigt open source-projekt som dette, der bliver benyttet af rigtig mange webmastere verden over.

"Det er uheldigt, at OpenSSL bliver brugt af millionvis af folk, men der er rent faktisk kun et fåtal, der hjælper med at udvikle det. Fordelen ved open source-software er ellers, at alle kan kigge med i koden. Jo flere folk, der kigger med, jo bare bliver det - især med software som OpenSSL," siger dr. Seggelmann.

Hullet er en katastrofe

Den amerikanske sikkerhedsguru Bruce Schneier tøver ikke med at vurdere sårbarheden som værende rigtig, rigtig slem.

"Katastrofalt er det rigtige ord. På en skala fra 1 til 10 ligger vi på 11," lyder vurderingen fra Bruce Schneier på sikkerhedsspecialistens egen blog.

Herhjemme er blandt andre Nets gået i gang med at kigge på sin software for at finde ud af, om kortselskabet har været ramt af OpenSSL's Heartbleed-hul.

Samtidig har en sikkerhedsspecialist over for Computerworld opfordret alle danskere til at skifte password til en række store sites som Google, Facebook og Twitter, da deres brugernavne og passwords kan være blevet opsnappet, inden OpenSSL-projektet fik lukket hullet. 

Læs også:
Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Nets undersøger nu om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere