Du har to uger, ellers sætter vi et andet hold på opgaven, lød det fra Steve Jobs.
Det klokkeklare ultimatum blev leveret til Apple-ingeniøren Greg Christie.
Vi befinder os i februar 2005, og gennem de seneste måneder har Christie sammen med en mindre gruppe Apple-medarbejdere knoklet for at skabe en "software vision" til den telefon, der senere bliver døbt iPhonen.
Men nu kræver Apple-bossen resultater fra holdet.
Han vil se større ideer og større koncepter. Det genfortæller Greg Christie, der stadigvæk arbejder i Apple, til den amerikanske avis Wall Street Journal.
Ifølge avisen har Apple helt ekstraordinært givet Greg Christie lov til at fortælle historien. Det sker i forbindelse med et nyt retsligt slag i virksomhedens efterhånden langstrakte patentkrig med Samsung.
Stod i spidsen for vigtigt iPhone-team
Her er Greg Christie en interessant hovedperson, fordi han stod i spidsen for et team hos Apple, der endte med at anvise mange af de unikke software-funktioner, som i dag kendetegner iPhonen.
Blandt dem er den såkaldte "slide to unlock"-funktion, som på dansk hedder "skub for at låse op".
Sammen med seks andre personer står Greg Christie i dag officielt opført som opfinder af "slide to unlock"-funktionen, og netop denne funktion er en af i alt fem patenterede funktioner, som Apple i en helt ny retssag hævder, at Samsung har kopieret.
Patentet for "slide to unlock", der bærer patentnummeret 7.657.849, blev indgivet lillejuleaften 2005, og af den officielle patentansøgning, som kan findes på det amerikanske patentkontors hjemmeside, fremgår det, at "slide to unlock" er en måde, hvorpå et berøringsfølsom skærm kan låses op "via en bevægelse udført på den berøringsfølsomme skærm".
iPhone hed "project purple"
Christie har været ansat i Apple siden 1996, hvor han først arbejdede på Apples lommecomputer Newton, som Steve Jobs skrottede, da han vendte tilbage til Apple, og sidenhen arbejdedede han med Apples Macintosh-computere.
Men en dag trådte den nu fyrede Scott Forstall, der på daværende tidspunkt var ledende medlem af Apples software-team, ind på Christies kontor. Han lukkede døren bag sig, og spurgte, om Christie vil være med på et hemmeligt projekt med navnet "purple". Kodenavnet dækkede over en telefon med touch-skærm og indbygget musikafspiller.
I tiden herefter arbejdede Christie og hans hold intenst på en lang række detaljer i det nye styresystem. Ud over "slide to unlock" var de også optaget af at finde den perfekte hastighed, når brugeren scrollede igennem lister, og de arbejdede på at få menuen til at hoppe på den mest naturlige måde, når brugeren scrollede sig ned til bunden af en liste.
Så stor var Steve Jobs begejstring
Teamet var desuden ansvarlig for at finde en ny måde at læse sms-beskeder på.
De kom op med den løsning, som bliver brugt på iPhonen og mange andre telefoner i dag, hvor den kronologiske indbakke med sms-beskeder blev erstattet af en samtale bestående af talebobler.
Mødelokalet uden vinduer
I løbet af processen havde Christie to månedlige møder med Steve Jobs, og det var på et af disse møder, at Jobs stillede Christie sit ultimatum, hvor han krævede øjeblikkelige resultater.
Møderne blev holdt i et særligt møderum uden vinduer på 2. sal i Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien.
Kun en håndfuld medarbejdere havde adgang til rummet, som selv rengøringspersonalet var forment adgang til.
På trods af Jobs' ultimatum lykkedes det for Christie og hans hold at imponere Steve Jobs. I starten af 2005 gav han grønt lys for projektet, og Apple-bossens begejstring var så stor, at han ifølge Christie i stigende grad begyndte selv at tage ejerskab for ideerne.
"Hans begejstring var bundløs," siger Christie til Wall Street Journal, der konkluderer, at Jobs' besættelse af diskretion og hemmeligholdelse var næsten lige så stor som hans begejstring for den kommende telefon.
Ekstremt hemmelighedskræmmeri
Apple er kendt for at omgære sine produkter med et voldsomt hemmelighedskærmmeri. Noget der er dybt rodfæstet i Apples kultur og den historie, der er bygget op om virksomheden.
Tidligere har Computerworld fortalt, hvordan Apple-ansatte må finde sig i ekstreme kontrol- og overvågnings-tiltag.
Eksempelvis bliver det i bogen Inside Apple fortalt, at Apple hyrer privatdetektiver, der sniger sig rundt på barer i nærheden af Apples hovedkvarter. Her er de på jagt efter ansatte, der efter en øl eller to for meget kommer til at røbe hemmeligheder om tophemmelige produkter.
De folk der arbejdede på den første iPhone, som folk i Apple ifølge Wall Street Journal allerede på daværende tidspunkt spåede ville blive et bedre produkt end den første Macintosh, var i sagens natur udsat for samme form for ekstremt hemmelighedskræmmeri.
Jobs krævede, at alle, der arbejdede på projektet, skulle kryptere alt deres materiale om telefonen.
Og folk, der arbejdede med projektet fra en hjemmearbejdsplads, måtte udelukkende anvende en særlig computer til det, og computeren skulle tilmed befinde sig i en særlig adskilt afdeling af deres hus, så der ikke var risiko for, at udenforstående ved et uheld kunne støde på materiale om produktet.
En lignende historie fortælles af en bruger på internetsiden Quora. Brugeren er en kvinde ved navn Kim Scheinberg, hvis mand er en tidligere Apple-ansat, der i en periode arbejdede på et hemmeligt projekt. Hun fortæller ligeledes, at hendes mand kun måtte bruge sit hjemmekontor, hvis det blev indrettet på en måde, så det levede op til en række helt særlige sikkerhedskrav, som blev udstukket af Apple.
Hun kan desuden berette, at det ikke faldt i god jord hos Apple, da hendes mand kom til at fortælle, at parret havde talt om mandens hemmelige projekt over middagsbordet. Her fik hendes mand strenge ordrer om, at de aldrig nogensinde måtte debattere emnet igen, og at hun i øvrigt skulle glemme alt om sagen øjeblikkeligt.
Dette iPhone-minde står stærkest i erindringen
Føltes som et årelangt maraton
De følgende 30 måneder frem mod lanceringen beskriver Christie som et langt maratonløb, hvor alle dele af telefonen blev kastet op i luften og gen-tænkt, hvis det var nødvendigt.
Jobs involverede sig personligt i selv mindre detaljer om alt fra visningen af kalender og e-mail-indbakken til, hvordan telefonsvaren fungerede.
Men hvordan føltes det så at arbejde på et af de mest banebrydende og ikoniske teknologiprodukter i nyere tid?
I dag syv år senere opsummerer Christie det i én episode. Det er den, der står stærkest i hans erindring, når han tænker tilbage på sin rolle i udviklingen af iPhonen:
Den finder sted, få dage før Steve Jobs går på scenen for at præsentere iPhonen.
Et glødende foto
Her træder Christie ind i auditoriet, hvor præsentationen skal finde sted. Han skal bruge to separate sikkerhedsskilte for at komme ind, og da han træder ind i rummet fra en sidedør, skal han hive et stort, tykt forhæng til side.
Det syn, der møder ham, er et gigansk billede af iPhonens 'homescreen', som står knivskarpt på en storskærm midt i det store mørke rum. Og billedet af telefonen glødede nærmest, husker han.
Det var lige præcist i dette øjeblik, at han indså, hvor stor iPhonen vil blive.
"Mit hjerte hoppede en ekstra gang, mens jeg tænkte: Det her. Det kommer rent faktisk til at ske," fortæller han i interviewet med Wall Street Journal.
Det vil Apple opnå
Ved at give Wall Street Journal lov til at interviewe Greg Christie ønsker Apple formodentligt at tegne et billede af en virksomhed, der sammenlignet med konkurrenterne går den ekstra mil for at skabe gennemtænkte produkter.
Og interviewet er da heller ikke det eneste eksempel på, at Apple gennem den seneste tid har forsøgt at fremstille virksomheden i dette lys.
Tidligere på måneden bragte det amerikanske ugemagasin Time et interview med Apples chefdesigner, Jonathan Ive. Her siger han:
"Vi omgiver os selv med anonyme og dårligt producerede produkter."
Ive: En sejr for integriteten
Men Apples succes er ifølge Ive en sejr for renhed, integritet og for virksomheder, der rent faktisk bekymrer sig om at udvikle gennemtænkte produkter til forbrugerne.
Og om de konkurrenter, som Apple anklager for at kopiere virksomhedens ideer, siger Jonathan Ive:
"Det er tyveri. Det der bliver kopieret er ikke bare design. Det er tusinder og atter tusinder af timers kamp. Det er først, når du har opnået det, som du i første omgang satte dig som mål, at du kan sige: 'Det her var værd at forfølge.' For at komme i mål kræver det årevis af investeringer og årevis af smerte," siger han.
Læs også:
Gør alt for at undgå læk: Så vanvittigt er Apples hemmelighedskræmmeri
I Sydkorea spiser de konkurrenterne: På besøg i Samsung-land