Artikel top billede

Kæmpe pc-udbud forsinket - igen

It-forhandlere har sendt en byge af spørgsmål til ny stor pc-aftale, som nu bliver udskudt en måned.

Staten og Kommunerns Indkøbsservice (SKI) må nu for anden gang udskyde fristen for at give tilbud på en stor kommunal indkøbsaftale for pc'er.

Forsinkelsen betyder, at aftalen nu kommer til at træde i kraft i midten af maj - en måned senere end oprindelig planlagt.

Dermed må de kommunale it-chefer væbne sig med tålmodighed, før de kan begynde at købe ind gennem den nye aftale, som går under navnet "Computere 02.02".

Fristen for at afgive tilbud oprindelig sat til den 4. marts. Det blev så tidligere på måneden rykket til i går den 18. marts.

Fredag i sidste uge måtte SKI så endnu en gang skyde fristen - denne gang til den 25. marts.

En stribe af spørgsmål

Ifølge en meddelelse fra SKI, som Computerworld er i besiddelse af, er forklaringen, at de fem it-firmaer, som er kvalificeret til at byde på den 600 millioner kroner store aftale, har stillet en stribe spørgsmål til udbuddet, som skal afklares, inden de endelige tilbud sendes ind til SKI.

"Det er SKI's vurdering, at de indkomne spørgsmål viser, at det er nødvendigt at give tilbudsgiverne en afklaring på forhold, som er af betydning for deres afgivelse af tilbud," skriver SKI til it-firmaerne.

Fem it-firmaer er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på den nye pc-aftale. Det er Atea, Comm2ig, Dustin, KMD og Ricoh.

SKI: Det vil gavne brugerne
SKI's udbudsdirektør Christian Lunding bekræfter, at tilbudsfristen er blevet forlænget. Han forklarer, at SKI giver tilbudsgiverne ekstra tid til at forholde sig til vores svar, så de kan udforme de bedst mulige tilbud.

"I det konkrete udbud har spørgsmål givet anledning til at forlænge tilbudsfristen af to omgange, og det er udtryk for, at vi ikke jager udbuddet igennem, men i stedet giver de prækvalificerede tilbudsgivere tid og mulighed for at afgive de bedst mulige tilbud. Det gavner samtidig SKI's brugere i den offentlige sektor, der kan se frem til en endnu bedre SKI-aftale," siger Christian Lunding.

Den nye pc-aftale skulle ifølge den oprindelige plan været trådt i kraft i april. Nu forventes aftalen ifølge SKI at blive sat i drift i midten af maj.

Læs også:

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet

Danske it-chefer: Derfor vil vi have flere pc-leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere