Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kunøe-selskab får rekord-gevinst efter slankekur

Færre markeder og færre produkter har gjort ERP-selskabet Columbus' forretning mere effektiv. Det giver gevinst for aktionærerne.

ERP-selskabet Columbus' netop offentliggjorte årsregnskab fortæller om en forbedring af selskabets indtjening (EBITDA) på 24 procent til rekordstore 72 millioner kroner ud af en næsten uændret omsætning på 880 millioner kroner.

Udviklingen er ifølge koncernchef Thomas Honoré resultatet af, at Columbus har droppet markeder og produkter, som gav for ringe indtjeningsmargen.

"Columbus er en lønsomhedshistorie, hvor vi gennem de sidste par år er hoppet ud af uprofitable markeder og uprofitable brancher og nu fokuserer på at sælge vores egne serviceydelser og software fremfor tredjepartssoftware med lav margin," siger Thomas Honoré.

"Det der sker inde i maven på Columbus er, at vi ændrer vores omsætningsmix imod et mere profitabelt split. Samtidig er vi blevet større på de markeder, vi fortsat servicerer. Derfor kan vi levere bedre projekter til vores kunder," siger han.

Efter afskrivninger ender Columbus i 2013 med et overskud før skat på 27,4 millioner kroner. Resultatet betyder, at Columbus for første gang i sin historie kan betale udbytte til sine aktionærer på tilsammen 13 millioner kroner, hvilket svarer til omkring tre procent af Columbus-aktiens nuværende værdi på Københavns Fondsbørs.

Dermed indfrier selskabet investorernes forventninger, som det seneste år har næsten fordoblet aktiekursen.

Største aktionær i Columbus er it-investoren Ib Kunøe, som gennem selskabet Consolidated Holding ejer 53 procent af aktierne i Columbus.

Læs også:

Sådan har Ib Kunøe opbygget sit enorme imperium

Kunøe-selskab får rekordindtjening




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel