Artikel top billede

Indtog i Danmark: It-firma øjner store muligheder i udgået hardware

Distributør buldrer ind på det danske marked. Vil sælge genbrugt og udgået hardware til danske forhandlere.

Et nyt salgskontor i Ballerup skal fra næste uge være brohoved på det danske marked for den hollandske it-distributør Xeptor, som i disse dage er ved at lægge sidste hånd på en lejekontrakt for de nye lokaler i den københavnske forstad.

Det hollandske firma har specialiseret sig i salg af både renoveret (refurbished) hardware og partier af ubrugte men udgåede produkt-modeller, som er blevet til overs hos forskellige it-producenter.

I en tid med pressede it-budgetter kan det spare kunderne penge på deres hardware-indkøb, fortæller Xeptors hollandske salgs- og marketingansvarlige, Mirjam Roos.

Xeptor leverer blandt andet pc'er og tilbehør fra HP, Dell, Lenovo, Acer og Samsung, men også netværksudstyr fra eksempelvis Cisco.

Chef for det danske kontor bliver Frederik Bendix Jensen, som tidligere har arbejdet hos Descom og før det hos Røsler Distribution.

Skal have flere folk

Han får til en start to hollandske kolleger, men ifølge Mirjam Roos er det målet at man allerede i år udvider med flere folk i Danmark.

Xeptor har leveret til danske forhandlere siden 2010 med varer leveret direkte fra Holland eller fra Xeptors kontor i Sverige.

Siden da har selskabet opbygget en kundebase med omkring 100 danske it-forhandlere. Men med nyt dansk kontor skal det tal gerne bankes i vejret.

Blandt de it-firmaer, som Xeptor konkurrerer med på genbrugsmarkedet, finder man distributører som DCC, Werd og Tier1 Asset.

Udover Holland, Sverige og nu Danmark er Xeptor allerede til stede i Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien og Finland.

På europæisk plan har selskabet ifølge Mirjam Roos en omsætning på omkring 200 millioner euro (1,5 milliarder danske kroner). Hun ønsker ikke at oplyse den aktuelle omsætning i Danmark.

Læs også:

Danmarks bedste distributør: Her er hemmeligheden

Sådan vækstede nordsjællandsk firma med 50 procent - på ét år




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere