Artikel top billede

USA-spionage skal stoppes: Helt nyt internet kan være på vej

Tyskland og Frankrig vil om få dage drøfte mulighederne for at bygge et netværk, som USA ikke kan overvåge. Læs om planerne her.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, skal på onsdag mødes med den franske præsident, Francois Hollande, hvor et af punkterne på agendaen er opbygningen af et europæisk internet.

Det skriver BBC, efter at den tyske kansler i sit ugentlige podcast har luftet mulighederne for at opbygge et europæisk netværk.

"Det vigtigste er, at europæiske leverandører kan levere sikkerhed for vores borgere, så man ikke behøver at sende mails og andre informationer over Atlanten. Derudover kunne man også opbygge et kommunikationsnetværk inden for Europa," siger Angela Merkel ifølge BBC.

Skævvridning af datakontrol

Formålet med det europæiske netværk er at holde USA's nysgerrige øjne væk fra europæiske data.

Helt konkret gælder det om at lukke adgangen for efterretningstjenesten NSA, som whistlebloweren og NSA-afhopperen Edward Snowden har påvist, allerede har haft snablen godt nede i de europæiske sukkerkrukker med data.

Blandt andet har Edward Snowdens læk af NSA-dokumenter vist, at USA's allierede som Tyskland og herunder Angela Merkels telefon har været aflyttet.

Angela Merkel har samtidig også kritiseret, at firmaer som Facebook og Google kan være placeret i lande med lav databeskyttelse, mens selskaberne sælger varer i lande med strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Franskmænd er positive

Forlydender fra den franske side af grænsen går på, at Frankrig er positivt indstillet på at holde europæiske data i Europa.

Myndighedskilder i Paris fortæller således, at den franske regering har planer om at kigge videre på det tyske initiativ.

For Tyskland er overvågning er særligt ømt område, da landet under Anden Verdenskrig og siden under Den Kolde Krig gjorde meget for at overvåge først fjender og siden borgere i Østtyskland.

Tyskland har forsøgt at få en ikke-overvågningsaftale i stand med USA, men det har den amerikanske supermagt afvist. 

Derfor er relationerne mellem USA og den europæiske stormagt Tyskland efter Snowden-afsløringerne da også nede på det laveste niveau siden 2003, da USA invaderede Irak på trods af stor modstand i netop Tyskland og Frankrig.

Læs også: 

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Sådan stjæler NSA personlige data gennem Angry Birds




IT-JOB

Specsavers

Portfolio Manager

Sammenslutningen Taxa 4x35

Er du TAXA 4x35’s nye Product Owner?

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Centrica Energy

IT Infrastructure Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere