Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

Fredagens nedbrud for Rejsekortet skyldtes en menneskelig fejl.

Fredag morgen gik Rejsekortets system ned efter en opdatering torsdag nat.

Det skyldtes, at de medarbejdere, der skulle installere opdateringen til rejseløsningen, på grund af en fejl kom til at installere en forkert opdatering.

Det fik hele systemet til at kollapse, så tog-, bus-, og metropassagerer ikke kunne bruge deres rejsekort fredag morgen, hvilket du kan læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor gik Rejsekortet ned med et brag

Rejsekort A/S har hele dagen igennem kæmpet med at få systemet op at køre igen.

"Indtil videre formoder vi, at det var en forkert version af en "equipment operation data"-opdatering, der blev installeret, og det fik systemet til at gå ned," siger Rejsekorts direktør, Bjørn Wahlsten, til Computerworld og tilføjer:

"Lige nu fokuserer vi på at få hele systemet op igen, og så tager vi først for alvor fast på selve årsagen på mandag. Det kommer til at ske i samarbejde med vores leverandør," siger han.

Havde godkendt den rigtige version

Rejsekort A/S' teknikere godkendte torsdag aften opdateringen, men konkluderer altså nu, at det ikke er den samme opdatering, der efterfølgende blev sendt ud til standerne.

Selve opdateringen af standerne har Rejsekorts leverandør, East-West Denmark, ansvaret for.

Til gengæld lover Rejsekort, at der snart vil være en løsning på nedbruddet.

"Vi har nu sendt den rigtige opdatering ud, og vi forventer, at standerne igen virker omkring klokken 15.00. Nogle busser kan dog godt stadig være påvirkede, da busserne først bliver opdateret, når de kommer igennem en garage," siger Bjørn Wahlsten.

Der er tale om en regelmæssig opdatering, som Rejsekort gennemfører hver eneste uge, og ifølge Bjørn Wahlsten plejer det at gå fuldstændig gnidningsfrit.

DSB har i forbindelse med nedbruddet lovet, at rejsende med Rejsekort kan køre gratis fredag.

Det skete, efter at transportminister Magnus Heunicke (S) tweetede, at han mente, at det skulle være gratis. DSB's første udmelding var, at det var passagerernes eget ansvar at finde en billet.

Læs også:

Her er forklaringen: Derfor gik Rejsekortet ned med et brag

Ekspert: Rejsekort-funktion er grotesk og ubrugelig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere