Offentligt it-system forældet inden levering

Det nye it-system til 70 millioner kroner til landets statsamter er forældet, allerede inden det er færdigleveret. Indenrigsministeriet er klar med udbud om moderniseringer af systemet, som først nu er ved at blive afrapporteret. Den fem år gamle levering holdt sig præcis på budget.

Knap har landets 14 statsamter og Københavns Overpræsidium taget deres nye it-system til en værdi af 70 millioner kroner i brug, før systemet er så forældet, at de første dele af det skal moderniseres.

Leveringskontrakten blev indgået i slutningen af 1999 efter at have været blevet forberedt i Indenrigsministeriet i 1998, og det er den meget lange leveringstid, der har gjort, at systemet er forældet, inden det er helt færdigleveret.

Den endelige rapportering af systemet er endnu ikke afrapporteret, og projektets sidste faser er endnu ikke afregnet. Samtidig står Indenrigsministeriet for at åbne et udbud om moderniseringer i systemet.

Det har for alvor givet stof til eftertanke i Indenrigsministeriet, hvor man ikke igen vil kaste sig ud i en lignende opgave.

Det gør vi ikke igen

- Den stadig stigende teknologiske kompleksitet samt behovet for at være på teknologisk omgangshøjde med omverdenen har ført til en erkendelse i ministeriet af, at der ikke igen bør foretages en fuld udskiftning af it-systemet på én gang, skriver indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Folketingets Finansudvalg.

It-systemet til statsamterne har undervejs tegnet til at blive endnu en offentlig it-skandale i samme generation som Arbejdsformidlingens Amanda og VUE for blot at nævne et par af mange problematiske, offentlige IT-projekter.

Undervejs i det årelange projekt gik den oprindelige leverandør, Ehuset, konkurs. Selskabet havde forinden fået tæsk af daværende Indenrigsminister Karen Jespersen (S) for at være for sløvt med både leveringerne og fejlrettelserne i statsamt-systemet.

Samtidig klagede medarbejdere i Statsamtet Frederiksborg til departementschefen i Indenrigsministeriet over dårlige arbejdsforhold og ophobning af sager, fordi systemet var fyldt med fejl.

Efter Ehusets konkurs overtog CSC Consultning Group i 2001 dele af implementeringen af det udskældte, administrative edb-system. Selskabet nåede undervejs også at indkassere en bod på 100.000 kroner for forsinkelser i implementeringen, som dog ikke havde den store praktiske betydning for den endelige levering, meddeler Indenrigsministeriet.

Overskrider budget med 0,07 procent

Ministeriet peger på, at projektet har været "meget målrettet" tilrettelagt efter at holde udgifterne indenfor bevillingen, og det er lykkedes. Den økonomiske fejlmargen i det næsten fem-årige projekt lander på blot 0,07 procent.

Bevillingen var på 70 millioner kroner. Den endelige slutpris bliver ifølge Indenrigsministeriet 70.052.225 kroner eller 52.225 kroner over budget.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu