Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kinesisk it-firma køber IBM's server-forretning - betaler milliarder

Kinesisk it-firma lægger milliarder af kroner på bordet for vigtig del af IBM's serverforretning.

Kinesiske Lenovo lægger 12,7 milliarder kroner på bordet for IBM's x86-serverforretning.

Købet er faldet på plads, efter at det for få dage siden kom frem, at parterne var tæt på en aftale.

Det kan du læse mere om her: IBM sælger serverforretning: Forhandler med kinesere

Med købet overtager Lenovo hele IBM's x86-server-hardware-forretning.

Det dækker over hardware-produktlinierne System x, BladeCenter, Flex System, x86-baserede Flex-systemer, NeXtScale og iDataPlex-servere.

IBM beholder sine System z-mainframes, Power Systems, Storage Systems, Power-baserede Flex-servere, PureApplication samt PureData.

Pc-markedet falder

Lenovo købte i 2005 IBM's pc-forretning og er i dag blandt verdens allerstørste leverandører af pc'er.

Selskabet har dog - som de øvrige pc-producenter - mærket, at hele det globale pc-salg er under voldsomt pres for tiden af ikke mindst tablet-computere og smartphones.

Det kan du læse mere om her: Banket i bund: Pc-salget rasler ned.

Den faldende efterspørgsel har fået Lenovo til at udvide sit fokus til også at omfatte smartphones, fjernsyn og flere andre produkttyper.

Købet af IBM's såkaldte low-end serverforretning er et led i denne ekspansion. Det giver det kinesiske selskab et effektivt brohoved ind på det lukrative marked for server-løsninger til erhvervslivet, hvor Lenovo nu skal til at udfordre selskaber som Dell og Hewlett-Packard, der også er hovedkonkurrenterne på pc-markedet.

Lenovo sælger allerede servere i Kina, hvor selskabet for et par år siden indgik en partneraftale med serverselskabet EMC.

Internationalt har Lenovo imidlertid haft svært ved at komme ind på servermarkedet.

Ifølge analysehuset IDC skyldes det ikke mindst, at selskabet ikke har indgået de tætte bånd og samarbejdsaftaler med software-giganterne Microsoft, Oracle og VMware, der er nødvendige for at skabe et effektivt server-økosystem.

På det globale marked står der i dag HP, IBM eller Dell på tre ud af fire solgte servere til erhvervslivet.

"På servermarkedet handler det ikke alene om at producere hardware til den lavest mulige pris og så sælge det. Man er nødt til at have et robust økosystem af løsninger og partnere, som man sammen driver forretningen med," siger IDC-analytiker Rajnish Arora til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Har svært ved at tjene penge

IBM ønsker at skille sig af med forretningsområder med lave indtjeningsmarginer, hvilket er tilfældet for stort set hele hardware-området, som serverforretningen hører under.

IBM's seneste kvartalsregnskab fra oktober var det sjette kvartal i træk med faldende salg - ikke mindst drevet af faldende efterspørgsel på hardware.

IBM tabte således næsten fire milliarder kroner på hardware-forretningen alene i de første tre kvartaler i fjor. I samme periode et år tidligere landede IBM et overskud på 1,4 milliarder kroner på samme område.

I stedet vil IBM fokusere på det langt mere lukrative software og services.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere