Artikel top billede

Playstation går i skyen - du behøver ikke længere en konsol

Lige om hjørnet venter en usynlig Playstation, hvor spillene bliver afviklet i skyen og ikke på en maskine i din stue. Læs her, hvad du kan forvente af fremtidens Playstation.

På CES-messen i Las Vegas er det kommet frem, at Sony med sin lancering af Playstation Now fremover vil tillade sine kunder at spille Playstation-spil via tv'et, på tabletten, mobilen eller en helt fjerde skærm.

Streamingen på skærmene bliver afviklet på serverne i skyen hos det opkøbte selskab Gaikai, som Sony gaflede i juni 2012 for godt to milliarder kroner.

Sonys egne smart-tv bliver et af de første steder, hvor Playstation-spillene kan fyres af, men en lang række andre skærmenheder forventes at blive en del af Sonys Playstation-familie med tiden, så man ikke længere behøver en konsol for at spille.

Det betyder så også, at man kan afvikle Playstation 3-spil på Playstation 4-konsollen, selvom de to platforme ikke bruger samme fysiske processorer. I øjeblikket forholder det sig sådan, at Playstation 4 ikke kan køre spil fra dens 3'er-lillebror.

Men det bliver der altså gjort op med ved hjælp af Playstation Nows streaming-teknologi, skriver The Verge, som også kan berette, at netop Playstation 3 og 4 fulgt af den håndholdte Playstation Vita bliver de første platforme, som den kommende cloud-spilservice kan afvikles på. 

Cloud kan mærkes

Selvom spillene afvikles i skyen hos Sonys tilkøbte selskab Gaikai, kræver afviklingen ikke en superhurtig internetforbindelse, så længe din forbindelse ikke har forsinkelser, fortæller Sony fra Las Vegas.

På CES-messen har Sony demo-spil til de nysgerrige, og The Verges udsendte blogger Chris Welch kan fortælle, at der "er en mærkbar forsinkelse mellem man trykker på knappen, og man kan se reaktionen på skærmen".

Den forsinkelse er blandt andet en af de ting, som Sony skal have finpudset inden den egentlige lancering.

Kommer til sommer

Sony fortæller, at selskabet allerede har spil klar til den nye platform.

Men først skal cloud-konsollen afprøves i beta-form for en lukket kreds af amerikanere i denne måned, inden den formentlig bliver lanceret bredt i USA om et halvt års tid. 

Den europæiske lancering - herunder i Danmark - tager nok lidt længere tid, da Europa har et mere broget skærmmarked med forskellige standarder og vidt forskellige internethastigheder fra land til land.

Du betaler løbende

Betalingen for Playstation Now bliver en abonnementsform, som man kender det fra andre underholdnings-cloud-services som musikkens Spotify og tv-programmernes Netflix.

Det vil dog også blive muligt at leje enkelt-spil via den nye service, ligesom det vil være muligt at spille multiplayer-games.

Ud over den i visse kredse ventede Playstation-cloud vil Sony også fremover tilbyde en streamingpakke med live-tv, video-on-demand og optage-funktioner.

Konkurrenter som Samsung har også brugt CES-messen på at lufte lignende ideer.

Læs også:
Prøvekørt: Sådan virker den nye PlayStation 4

Sådan får du fingre i Xbox One før tid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer