Artikel top billede

ASUS Transformer Book Duet TD300 er et af de nye produkter, der er blevet præsenteret på CES i Las Vegas.

Nu skal du køre Windows og Android på samme maskine

It-industrien vil lave hybrid-computere, der kan køre to forskellige OS'er. Men hvad er ideen med at have Windows og Android på samme maskine?

Hvorfor vælge imellem Windows og Android, hvis du kan få begge dele på én gang?

Det er tilsyneladende logikken bag en ny række produkter, der bliver præsenteret i denne uge på CES i Las Vegas.

Intel annoncerede på sit pressemøde, at selskabet fokuserer på en ‘dual OS platform,' der er designet til, at man skal kunne køre Windows og Android på den samme device.

AMD har også annonceret en løsning sammen med BlueStacks, der ifølge The Verge gør det muligt at køre Android-apps direkte fra Windows.

Konkret går løsningen ud på, at AMD-processoren har en indbygget ARM-chip, som normalt anvendes i tablets og smartphones.

Analytikere forudser, at sådanne platforme vil kunne bane vejen for en helt ny serie af produkter, der kan køre begge de to styresystemer - og det ses også allerede i denne uge på CES.  
Findes allerede mange produkter med dobbelt OS
Men konceptet med dual OS-gadgets er ikke nyt.

Samsung har eksempelvis sin Ativ Q, der kører Windows 8, men samtidig kan køre en virtualiseret udgave af Android via en app i Windows.

Asus har i et stykke tid haft sine Transformer-produkter, der på forskellig vis gør det muligt at køre både Windows og Android - læs om et af dem her.

På dette års CES har selskabet så annonceret ASUS Transformer Book Duet TD300, der ifølge blandt andre Techgage kører både Windows 8.1 og Android på en Core i7 CPU - og altså ikke også indeholder en ARM-chip.

Hvad er idéen med dual OS-konceptet?

Men hvad er egentlig fordelen ved at køre med to styresystemer på den samme maskine?

En af dem kan være, at man får adgang til apps, der ikke findes til den primære platform - eksempelvis Windows 8.1 - men godt findes til Android.

I det tilfælde, hvor maskinen både har en Intel/AMD CPU og en ARM-chip, kan fordelen ved at anvende sidstnævnte være, at man kan øge batteritiden.

Vi har også tidligere skrevet om nogle af de løsninger, der gør det muligt at køre Windows på en Mac.

De kan eksempelvis kan være praktisk, hvis man anvender en Mac i et virksomhedsmiljø, der tager udgangspunkt i, at brugerne kører Windows.

Hvad mener du?

Men derudover kan det måske godt forekomme som et lidt spøjst koncept at køre med to styresystemer, fordi det alt andet lige indebærer et skift frem og tilbage mellem to universer, hvor interface og designprincipper er forskellige.

Vi hører gerne din mening - kan du se ídeen med dual OS-produkterne?

Læs også:

Windows 8-hybrid med Android får ekstrem skærmopløsning

Kør Windows på din Mac: Her er de bedste løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere