Artikel top billede

Vigtig sag afgjort: Udelukker TDC bredbånds-konkurrenter?

Betyder TDC's prispolitik på bredbånd til private, at konkurrenter har svært ved at få fat i markedet? Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgt.

"TDC forpligter sig til de næste fem år at dokumentere, at prisforskellen mellem selskabets engros- og detailpriser for bredbånd til private er så stor, at konkurrenter ikke udelukkes fra markedet."

Sådan lyder det i dag, onsdag, i en længe ventet afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det potentielle brud på konkurrencereglerne var, at forskellen mellem TDC's engros- og detailpriser er så lille, at det udelukker konkurrenter fra markedet.

TDC skal dokumentere prisforskel

Sagen, der har kørt siden 2010-11, er nu afgjort ved, at TDC har givet et tilsagn, hvor selskabet forpligter sig til de næste fem år at dokumentere, at prisforskellen mellem selskabets engros- og detailpriser for bredbånd til private er tilstrækkelig stor.

"TDC's tilsagn fjerner de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft. Når en sag afsluttes med tilsagn, indebærer det, at Konkurrencerådet ikke har taget stilling til, om konkurrenceloven er overtrådt," står der i en pressemeddelelse.

Det var blandt andre Telenor og Telia, der havde klaget over "problemer med at anvende TDC A/S' såkaldte kobberinfrastruktur eller kobberaccess til at producere konkurrerende bredbåndsydelser." 

Kan hurtigt gribe ind

"Afgørelsen fremmer konkurrencen på bredbåndsmarkedet til private. Fremover kan myndighederne hurtigt og effektivt gribe ind, hvis TDC's prispolitik udelukker konkurrenter i strid med konkurrencereglerne," står der desuden.  

Hos TDC hæfter man sig ved, at klageren ikke har fået medhold, og at TDC hverken skal ændre priser eller adfærd.

"Vi ønsker en velfungerende og gennemsigtig konkurrence på det danske bredbåndsmarked, og hvis vi kan bidrage endnu mere hertil ved at ændre nogle interne procedurer, så gør vi naturligvis det," udtaler koncerndirektør Miriam Hvidt.

Læs også:

Telefirmaer klager over TDC i samlet flok




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer