Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Her er de it-firmaer, der betaler mest i dansk skat

Opdateret: Danske it-virksomheder lagde sidste år næsten to milliarder kroner i statskassen. Se listen over it-branchens største skattebetalere her.

Det er en meget broget skare af både rent danske og udenlandske virksomheder, der står for hovedparten af de skatteindtægter, som kommer fra den danske it-branche. Det viser en særkørsel, som Computerworld har foretaget på grundlag af Skats netop offentliggjorte liste over danske virksomheders skattebetalinger i 2012.

På listen finder man både hardware-firmaer, software-udviklere, konsulenthuse, distributører og rene salgsvirksomheder.

Skats data er kørt sammen med data fra Computerworlds Brancheguide. En række virksomheder afregner dog deres skattebetalinger gennem holdingselskaber etc. (markeret med * i oversigten nedenfor), som ikke er med i brancheguide. Det gælder eksempelvis selskaber som KMD A/S, Microsoft Danmark Aps og Netcompany.

Helt suveræn på listen er TDC, som med en skattebetaling på tæt ved 1,6 milliarder kroner er helt uden for kategori, når det gælder om at bidrage til forretningen Danmark.

Nummer to på listen er KMD med en skattebetaling på 110 millioner kroner efterfulgt af Microsofts danske udviklingsselskab, som hos Skat står som indbetaler af softwaregigantens danske skatteindbetalinger på godt 45 millioner kroner.

Nummer fire er den tysk-ejede ERP-koncern SAP, som betaler tæt på 40 millioner kroner af sin indtjening til det fælles bedste.

Nummer fem er er den oprindeligt danske producent af udstyr til satellit-telefoner, Thrane og Thrane, som i fjor - efter et lettere tumultarisk forløb - blev købt af den britiske konkurrent Cobham. Godt 38 millioner lagde Thrane og Thrane i statskassen.

På 6. pladsen sniger konsulenthuset Netcompany sig ind med en skattebetaling på næsten 28 millioner kroner.

Blandt de andre glade skattebetalere finder man som nævnt en bred vifte af forskellige selskaber, som for eksempel det rent danske softwarehus Simcorp, der har den tidligere og mangeårige Microsoft-direktør Klaus Holse i spidsen for direktionen. Et andet softwarefirma på listen er amerikanske CA Technologies.

Fra it-branchens salgsled dukker den tyskejede distributør Also op.

Du kan selv søge på virksomhedernes skattebetaling i 2012 via Skats hjemmeside.

Her er de 12 danske it-virksomheder, der betalte mest i skat i 2012. 

(opdateret 9. december med tal fra flere firmaer)

 

VirksomhedSkattebetaling 2013
(mio. kr.)

Computerworld Top 100-kategori
TDC A/S1.587.748.550Tele- og internetudbydere
KMD Equity Holding A/S (*)
110.435.825Branchesoftware
Microsoft DC Copenhagen ApS (*)
45.917.350Branchesoftware
SAP Danmark A/S39.831.400ERP-leverandører
Thrane & Thrane A/S38.021.416Tele- og netværksudstyr
Netcompany Holding Aps (*)
27.768.550Konsulenthuse
SimCorp A/S26.859.575Branchesoftware
Accenture A/S19.407.439Konsulenthuse
Sennheiser Communications A/S18.942.650Tele- og netværksudstyr
Post Danmark A/S18.873.525EDH- & ESDH-leverandører
Also A/S15.769.200Distributører
CA Software A/S15.104.575Basissoftware

Kilde: Skat og Computerworlds brancheguide

Læs også:

Denne gruppe it-firmaer lægger flest skattekroner i Danmark

Her er Skats vilde datacenter: Så stort er det

Derfor søger Skat it-folk efter stor fyringsrunde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis