Artikel top billede

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Mobile løsninger er hotte, men hvilken type apps bør man egentlig fokusere på at kunne levere til medarbejdernes smartphones og tablets?

ComputerViews: Der findes næppe mange it-chefer, der ikke har gjort sig tanker om, hvordan smartphones og tablets kan udnyttes i forhold til både de ansatte i virksomheden og partnere og kunder.

Men selvom det er åbenlyst for de fleste, at it-løsninger og -services kan stilles til rådighed på nye måder, er det noget sværere at finde ud af, hvor man skal begynde den mobile rejse.

Det første logiske skridt må naturligvis være, at de relevante medarbejdere har smartphones og tablets - om det så er noget, virksomhed køber ind, eller noget medarbejderne selv bringer med ind på arbejdspladsen.

Men hvordan finder man så ud af, hvilken type løsninger der skal rulles ud på de nye platforme?

Dette er du nødt til at tænke over

I et blogindlæg er CIO-rådgiver Ted Schadler fra Forrester inde på det, han kalder, et ‘app gab' - defineret som "når folk ønsker applikationer på en mobil enhed, men finder ud af, at disse apps ikke tilgængelige."

Det er, når det er tilfældet, at medarbejderne begynder at anvende eksempelvis Dropbox til opbevaring af dokumenter - hvis virksomheden havde en lignende løsning, var Dropbox ikke en nødvendighed. 

"I virksomhederne er app-gabet udfordrende, fordi medarbejderne gladeligt selv lukker hullet. Det er derfor, de kommer med deres egne apps," skriver Ted Schadler og peger på, at it-afdelingen derfor skal i gang med at se på, hvilke medarbejdere der har behov for hvilke apps og hvorfor.

10 kategorier af vigtige apps

Gartner har givet et bud på, hvilke kategorier af apps, der er vigtigst for virksomhederne - primært med udgangspunkt i tablets:

1) Løsninger til "sales automation," salgs-præsentationer og ordre-systemer.

2) Business intelligence-løsninger med blandt andet performance-apps og dashboards.

3)
Email-løsninger, der gør det lettere at adskille arbejds- og privat-mailen.

4)
Samarbejdsapplikationer.

5)
Fil-løsninger til deling og distribution af dokumenter.

6)
Generelle forretnings-applikationer til CRM, ERP, supply chain management og messaging.

7)
Support-løsninger til læger, sygeplejersker og terapeuter.

8)
Løsninger til virtuelle desktops med blandt andet sikkerheden for øje.

9)
Sociale netværks-applikationer med forretningen for øje.

10)
Løsninger til direktioner og bestyrelser, der gør det mere sikkert at dele digitale dokumenter og beskeder.

Tre trin med mobile løsninger

Man kan naturligvis gribe mobilitet an på mange forskellige måder, afhængig af hvilken organisation og hvilken type medarbejdere, kunder og partnere, løsningerne skal rettes imod.

Men ser man det lidt fra oven, kan man anskue den mobile rejse i tre trin:

1) Must have-apps

Når smartphones og tablets er kommet ud i hænderne på medarbejderne, er der nogle oplagte løsninger, som i alle tilfælde vil give god mening at rulle ud:

- Mail
- Kalender
- Kontakter

2) Medarbejder-apps, der vil lidt mere

Når man kan levere mail/kalender/kontakter, er det blevet tid til at se på de løsninger, der kan rykke lidt mere i forhold til måden, man arbejder og samarbejder på i organisationen. Eksempler kan være:

- Kontorpakken: Regneark, tekstdokumenter og præsentationer skal kunne tilgås og redigeres.

- Forretnings-it: CRM og BI er oplagt som mobile løsninger, ligesom ERP også begynder at blive mere mobilt.

- Storage- og synkronisering: Løsninger a la Dropbox vil blive vel modtaget af mange medarbejdere.

- Collaboration/Intranet: Man skal kunne tilgå og bidrage til den kollektive viden, når man ikke sidder ved pc'en.

- Unified communications: Se hvor dine kolleger er, lav videosamtaler, søg efter de rette kolleger.

3) Apps, der skiller dig ud fra mængden

Det er på det det tredje trin, at kreativiteten og innovationen for alvor skal i spil. Mobile løsninger handler ikke bare om at bringe de traditionelle it-løsninger over på en mindre skærm, det handler om at udnytte de muligheder, der ligger i de nye platforme. 

- Hvordan kan du udnytte GPS og kamera og de øvrige sensorer i smartphonen?

- Hvordan kan du udnytte, at smartphonen ved, hvilken kontekst brugeren befinder sig i?

- Hvordan kan du udnytte, at mobile apps er langt lettere og hurtigere at bringe på banen, end it-løsninger var i pc-æraen?

- Mobile løsninger er mere end smartphones og tablets - hvordan kan du udnytte de muligheder, der eksempelvis ligger i Google Glass og smartwatches?

Alle dine vigtige overvejelser

Når man har fundet ud af, hvilke løsninger der skal satses på, kommer naturligvis alle de tekniske overvejelser - om man eksempelvis skal satse på native apps, browser-løsninger eller en hybrid-løsninger, der kombinerer de to verdener - læs mere om det her.

Fortæl gerne herunder, hvordan I griber smartphones og tablets an på din arbejdsplads?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere