Artikel top billede Ikon

Gigantisk it-projekt: Skal bruge "betydeligt" antal medarbejdere

To regioner har netop købt et milliard-dyrt epj-system. Nu skal mere end 200 mand kobles på projektet, der kaldes "Danmarks største sundheds-it projekt".

Under overskriften "porteføljekonsulenter til Danmarks største sundheds-it projekt" søger Region Hovedstadens IMT-afdeling folk.

"Der er tale om et af de kommende års største digitaliseringsprogrammer i den offentlige sektor."

Sådan hedder det om Region Hovedstaden og Region Sjællands projekt, hvor de er "gået sammen om at anskaffe og implementere en ny, fælles sundhedsplatform."

"Programmets samlede økonomiske ramme løber op i mere end en milliard kroner over de kommende 4-5 år."

"Og programmet vil hurtigt beskæftige mere end 200 fuldtidsressourcer - og involvere endnu flere medarbejdere," hedder det videre.

200 fuldtidsressourcer

De 200 fuldtidsressourcer, der står omtalt i jobopslaget, er altså nuværende regionale folk, der bliver flyttet over og arbejde med projektet?

"Det er folk, som frikøbes eller fritages fra andre opgaver. Vi fokuserer vores indsats omkring sundhedsplatformen og ikke alle mulige andre opgaver," forklarer koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden.

Det er lidt mere uklart på nuværende tidspunkt, hvor mange nyansættelser der vil finde sted i forbindelse med projektet.

"Vi er i gang med en analyse af, hvilke ressourcer og kompetencemix, der er behov for i projektet."

"Det kan medføre, at vi er nødt til at ansætte nogle yderligere medarbejdere i regionen, men det er en proces, vi først forventer afsluttet i starten af næste år," forklarer Svend Hartling.

Leverandøren til projektet forventer, at "et betydeligt antal nye stillinger vil blive oprettet i Danmark", men også her er det ikke helt på plads endnu.

"Betydeligt antal nye stillinger" i Danmark

Hos Epic og NNIT vil man frem mod underskrivelsen af kontrakten den 20. december 2013 stille med et team af implementerings- og systemudviklingsspecialister i afklaringsfasen.
 
"Det er planlagt, at Epics formand, Carl Dvorak, kommer til kontraktunderskriften," oplyser Implementation Executive Lars-Oluf Nielsen fra Epic.

Ordren har da også været oppe at vende hos Epics amerikanske topledelse.

"At være udvalgt til dette projekt var et væsentlig emne på det seneste Epic-bestyrelsesmøde, der fandt sted lige efter annonceringen," forklarer Lars-Oluf Nielsen videre.

Han forklarer, at aftalen udgør "en meget væsentlig og vigtig langsigtet relation mellem Region Sjælland/Hovedstaden og Epic".
 
Konkret vil NNIT-medarbejdere og en række af Epic's projektressourcer være placeret i Danmark og tæt knyttet til teammedlemmer og eksperter i USA og Europa.
 
"Selv om det faktiske antal nyansatte personer i forhold til antallet af dem, der allerede befinder sig i de organisationer, er ukendt på dette tidspunkt, forventer vi, at et betydeligt antal nye stillinger vil blive oprettet i Danmark for at opfylde behovene i projektet," forklarer Lars-Oluf Nielsen fra Epic.

System vil spille sammen med andre

I blev vurderet til at være bedst på funktionalitet - men ikke økonomi. Bliver det en god, men dyr løsning, som regionerne får?

"Vi er sikre på, at kunden har evalueret løsningen til samlet set at være den mest fordelagtig løsning for dem. Vi tænker, at dette er et spørgsmål, regionerne er mere kvalificeret til at besvare," forklarer Lars-Oluf Nielsen.

Regionernes formand Bent Hansen (S) har i forbindelse med udbuddet understreget, at landets epj-systemer skal kunne spille sammen.

Og det bekræfter Epic vil blive tilfældet i forbindelse med det nye system.

"En del af udbuddet har været at sikre sig, at løsningen kan integreres med den danske sundheds-it infrastruktur, herunder bla. Medcom. Epic-løsningen er også et åbent system, der giver mulighed for yderligere integration til andre systemer efter behov," forklarer Lars-Oluf Nielsen.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu