Artikel top billede

Foto: Dan Jensen. (Foto: Dan Jensen)

Lækket mail: Ballade hos kendt it-sikkerhedsfirma

En mail sendt til Nasdaq-børsen viser, at der i hvert fald hos en aktionær har været tvivl om selskabets strategi.

Hos it-sikkerhedsfirmaet Comendo, der blandt andet ejes af Como Group ved Torben Aagaard, har der øjensynligt været uenighed om kursen.

I hvert fald har aktionær Christian Laustrup sendt en mail henvendt til direktionen og bestyrelsen hos Comendo, hvor han påpeger en uoverensstemmelse.

Computerworld er kommet i besiddelse af mailen, der er sendt fredag den 6. september 2013.

Afsenderen er aktionæren, der skriver til Comendo-ledelsen under overskriften "Vigtigt - indikation på læk af oplysninger fra bestyrelsen".

"Jeg er kommet i besiddelse af informationer der kraftigt indikerer, at der er lækket kursrelevante oplysninger fra bestyrelsen til tredjemand. Ifølge oplysningerne vil Comendo's ledelse afvikle (læs: likvidere selskabet) og ikke udvikle selskabets store potentiale," står der i mailen.

Læs her Comendo-formand fortælle om selskabets vækstplaner til Computerworld. 

Siden gør aktionæren i mailen opmærksom på, at de omtalte oplysninger kan påvirke kursen.

I mailen til Comendo-ledelsen beskrives ikke nærmere, hvor han er kommet i besiddelse af Comendos påståede divergerende henholdsvis meldinger og reelle kurs.

Tilsyneladende svarer Comendo-ledelsen ikke på mailen i første omgang.

I hvert fald kontakter aktionæren overvågningsenheden hos Nasdaq Omx nogle dage efter.

I en mail til Nasdaq den 9. september 2013 vedlægges mailen til Comendo-ledelsen og aktionæren spørger, hvorvidt det er noget "Surveillance vil følge op på?".

Aktionæren spørger videre, hvordan han selv skal forholde sig i forhold til køb/salg af Comendo-aktier.

Christian Laustrup, der fratrådte som CFO i selskabet tidligere i 2013, ønsker ikke overfor Computerworld at uddybe eller kommentere indholdet af de to mails, men henviser til Comendo-ledelsen.

Her er Comendos reaktion

Comendo-formand: Intet at komme efter
Hos Comendo afviser formand og medejer Torben Aagaard, at der skulle være noget at komme efter.

"Vi er et børsnoteret selskab, og hvis vi vurderer, at der er relevant kursfølsom information, som skal kommunikeres, så udsender vi det generelt til alle i en fondsbørsmeddelelse," udtaler han.

"En sådan vurdering foretager vi naturligvis også, når vi modtager en email, som den vi har modtaget fra Christian Laustrup", oplyser han.

"Når vi herefter ingen fondsbørsmeddelelse udsender, kan den, der henvender sig til os, heraf udlede, at vurderingen har været, at emailen ikke indeholder indikation af nogen relevant information, som vi ifølge reglerne skal kommunikere," udtaler Comendos bestyrelsesformand, Torben Aagaard

I forhold til henvendelse fra Christian Laustrup, så har bestyrelsen behandlet henvendelsen og svaret Christian Laustrup den 3. oktober 2013, oplyser han.

"Ser man på de udsendte fondsbørsmeddelelser, også efter at den nye bestyrelse er tiltrådt, så fremgår der intet om, at Comendo skulle være under afvikling," slutter Torben Aagaard.

Nasdaq tavs

Hos Nasdaq-børsen ønsker man ikke at uddybe oplysningerne.

"Vi kommenterer aldrig på konkrete historier ifm overvågningen. Men får vi henvendelser så behandler vi dem på lige fod med andre hendvendelser," lyder det fra kommunikationsdirektør Javier Lopez Garrido fra Nasdaq.

Han oplyser, at Nasdaq følger markedet dagligt på både handels- og udstederside.

"Og ser vi noget, der falder uden for normalen, så ser vi på det. Det er helt standardprocedure," lyder det kortfattet.

Læs flere artikler om Comendo og dets ejerkreds i boksen til højre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren