Artikel top billede

Danmark helt blank på tabstal i hackerangreb

Ingen i Danmark kan sige noget om, hvor meget it-kriminelle lænser danske virksomheder for. Kun at problemet bliver værre, og cyberforbryderne har fået helt nye målgrupper.

Tabstal på kvarte og halve billioner kroner som følge af cyberangreb og it-spionage fyger om ørerne på britiske og amerikanske sikkerhedsfolk. 

I Danmark er der derimod ingen, som kan sætte hverken præcise tal eller estimater på, hvor mange penge vi taber til de it-kriminelle. 

Computerworld har spurgt Finansministeriet, som henviser til Digitaliseringsstyrelsen, som igen henviser til Forsvarsministeriets Center for Cybersikkerhed. 

"Vi har ingen opgørelse over tabene ved it-kriminalitet, da vi ikke er et statistikbureau," forklarer chef Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed. 

Cyberangreb er tabu

Han fortæller dog, at da Danmark i høj grad lever af ideer og innovation, så er vi ganske givet et attraktivt mål, og man derfor må formode, at vi har tabstal i 'et betydeligt omfang'. 

Thomas Lund-Sørensen fortæller også, at tallene er svære at gøre op, men at myndighederne er meget opmærksomme på it-kriminalitet i takt med, at der sker en øget digitalisering hertillands. 

Chefen fra Center for Cybersikkerhed har tidligere fortalt, at oven på uvidenheden om omfanget af cyberangreb er der tillige en tabuagtig stemning omkring angrebene.

"Men det er ikke nogen skam at blive cyberangrebet. Det vidner bare om, at ens virksomhed er attraktiv," sagde Thomas Lund-Sørensen ved en konference i sidste måned.

Kun få tal i Danmark

For at få opgørelser over konsekvenserne ved cyberangreb henviser han til Danmarks Statistik, men heller ikke her er der meget hjælp at hente.  

"Vi har ikke et tal om it-kriminalitet i vores undersøgelser af it-anvendelse i danske virksomheder, fordi det er en EU-undersøgelse, hvor man ikke undersøger it-kriminalitet," forklarer kontorfuldmægtig Peter Rasmussen fra Danmarks Statistik. 

Tal fra Nets viser, at Dankort-forbrugere er blevet snydt for knap 24 millioner kroner i første halvår af 2013.

Finansrådet har på sin hjemmeside anført, at der i første halvår af 2013 har været 38 gennemførte hackerangreb på danske banker, hvor de it-kriminelle er sluppet af sted med godt to millioner kroner. 

Disse tal er dog sammenholdt med det britiske tabstal på 238 milliarder kroner til de it-kriminelle ganske givet en dråbe i havet for det samlede beløb, som Danmark taber på manglende it-sikkerhed.

It-kriminelle jagter nye målgrupper i Danmark

For det er sandsynligvis danske virksomheder, der for alvor mister penge i form af tab omkring opfindelser og viden til de it-kriminelle.

Nye målgrupper

Direktør Tom Togsverd fra it-brancheforeningen Itek under Dansk Industri, forklarer, at der i Danmark ikke længere kan være tvivl om, at omkostningerne for cyberangreb løbende bliver højere. 

Det sker i takt med, at antallet af it-kriminelle bliver større, og de lyssky elementer får bedre værktøjer mellem hænderne.

Samtidig påpeger han, at mens store virksomheder har fået mere fokus på bekæmpelse af informationstyverier og andre hackerangreb, så er de it-kriminelle begyndt at kigge sig om efter andre målgrupper.

"De it-kriminelle kravler simpelthen nedad mod små og mellemstore virksomheder, som ikke er så påpasselige med sikkerheden," fortæller Tom Togsverd.

Han adresserer også tabuet omkring at blive angrebet med ønsket om mere åbenhed.

"Jo flere, der stiller sig op og fortæller om deres erfaringer for it-kriminalitet, des flere kan blive advaret," fastslår han.

Kæmpe rapport på vej

På EU-niveau er cyberkrigerne fra ENISA (European Network and Information Security Agency) inden for nogle få måneder på vej med en diger rapport omkring trusselsniveauet i EU-zonen.

En af ENISA's foreløbige konklusioner er, at de it-kriminelle i højere grad end nogensinde før benytter avancerede og ikke-sporbare angrebsværktøjer, som de angrebne har svært ved at fjerne igen.

Ud over en stigning i DDoS-angreb forventes det også, at EU's sikkerhedsagentur blandt andet vil pege på en stigning af mobilteknologier til at såre sikkerheden i blandt andet danske virksomheder.

Den kommende EU-rapport om sikkerhed vil blive en bastant sag, der bliver destilleret ud fra omkring 100 sikkerhedsrapporter fra medlemslande og it-sikkerhedsselskaber.

I kølvandet på de stigende antal hackerangreb er det samtidig blevet muligt at tegne en forsikring mod ubudne gæster på netværket. 

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
It-giganter har kæmpeansvar når cyberkrigen rammer Danmark

Sådan bliver Danmark cyberangrebet til efteråret




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering