Artikel top billede

Uventet millionunderskud: Jeg har lavet noget lort

En finanskrise i kombination med en mislykket satsning på nye butikker udløser endnu et millionunderskud hos jysk it-købmand.

"Det er mig selv, der har lavet noget lort, og så må jeg jo også være klar til at betale prisen for det."

Sådan lyder den bramfri kommentar fra Svend-Aage Kjær, direktør i den sønderjyske it- og kontorforsyningskæde Kontor Syd, som for fjerde år i træk må lægge ryg til et underskud i milllionklassen.

Denne gang lyder underskuddet på 1,5 millioner kroner, og det bringer det samlede tab siden 2008 op på mere end 11 millioner kroner.

Perlerækken af røde tal er resultatet af en satsning på at ekspandere forretningen til en jysk/fynsk butikskæde, som blev sat i værk tilbage i 2008.

"Det var en strategisk satsning på det værst tænkelige tidspunkt"

Satsningen faldt bare sammen med starten på en nok så bekendt finanskrise, som sendte B2B-markdet i dybfryseren, samtidig med, at firmaet hver eneste måned hang på leje af butikker for hundredetusindevis kroner - butikker som bare aldrig fik nogle kunder.

"Det var en strategisk satsning på det værst tænkelige tidspunkt. Vi har været offensive i et marked, hvor det var umuligt at sælge sig ud af problemerne. Så i stedet har vi måttet kigge på vores omkostninger, hvor vi har samlet set har afskrevet for et sted mellem otte og ti millioner kroner. Havde vi ikke haft de afskrivninger, var vi kommet ud af det seneste år med et nulresultat," siger Svend-Aage Kjær.

I år skønner Svend-Aage Kjær dog "forsigtigt", at man ender med et plus på et par millioner ud af en samlet omsætning, som ifølge direktøren ligger tæt på 200 millioner kroner. Det betyder også, at man igen kan begynde at hyre folk ind til Kontor Syds i alt syv butikker, efter at man tidligere har måttet skille sig af med 12 nyansatte sælgere.

Trods tabene har Kontor Syd ifølge Svend-Aage Kjær ikke været i livsfare på noget tidspunkt.

"Jeg er gudskelov i den situation, at jeg har penge, jeg har kunnet skyde ind, så egenkapitalen er forblevet intakt. Driften er positiv, ligesom vi har haft plads til at foretage store investeringer i vores web-handel," lyder det fortrøstningsfuldt.

Læs også:

Kontor Syd slår pjalterne sammen med it-millionæren Per Erland

Svend-Aage Kjær hitter på Youtube




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere