Artikel top billede

Drøftede Facebook-boss dette følsomme emne med Thorning?

Papirer fra Statsministeriet tyder på, at Helle Thorning-Schmidt drøftede databeskyttelsesregler med Facebook-chefen Mark Zuckerberg på et møde for nylig.

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at en international topleder som Facebooks Marc Zuckerberg besøger en dansk statsminister. Ikke desto mindre skete det i maj 2013.

Netop frigivne papirer og tekst-uddrag fra Statsministeriet udarbejdet i forbindelse med mødet tyder på, at de to ledere drøftede databeskyttelses-regler.

Faktum er, at netop emnet databeskyttelse har været med i overvejelserne med besøget.

Dermed bekræftes tidligere forlydender inden mødet hos både DR og PC World, at det følsomme emne skulle være på dagsordenen.

Flere Facebook-folk var med

Ifølge en mail tilsendt Statsministeriet fremgår det, at på mødet deltog Mark Zuckerberg, hans kone Priscilla Chan og Thomas Myrup Kristensen, der er Director for Nordics hos Facebook.

Men også tre andre Facebook-folk var med på sidelinjen og fulgte med ind i Statsministeriet - uden dog direkte at sidde med ved mødet - det var Richard Allan, Director Policy EMEA, Guy Himelblau, Security, og Stefano Hesse, Director Communications EMEA.

Flere papirer fra mødet er hemmeligstemplet, men af et papir udarbejdet inden mødet og journaliseret på sagen fremgår følgende:

"Kommissionen har primo 2012 fremsat forslag til reform af EU's databeskyttelsesregler, der pt. forhandles i Rådet."

"Det drejer sig om: En databeskyttelsesforordning, der skal erstatte gældende EU-regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger."

"Et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager," hedder det.

Tavshed fra begge parter

Om statsministeren under selve mødet tog emnet op, fremgår ikke direkte.

For der foreligger intet referat fra mødet, som der er givet aktindsigt i.

Emnet er ellers i dag er højaktuelt med Edward Snowdens afsløringer af amerikansk overvågning via blandt andet diverse internettjenester.

Computerworld har kontaktet Facebooks danske pressemand, Thomas Myrup, der også selv var med til mødet.

Men en Frida Löwengren vendte tilbage med dette svar på, om databeskyttelse blev taget op på mødet:

"Med hensyn til mødet med statsministeren, så var hun interesseret i at mødes med Mark Zuckerberg, da et så stort antal danskere er på Facebook. Mark Zuckerberg var på et casual besøg i Danmark"

"Det er hvad vi ønsker at dele om mødet"

Heller ikke hos Statsministeriet har man ønsket at kaste lys over, præcis hvad der blev drøftet på mødet.

"Vi har ikke nogen kommentarer til indholdet af samtalen mellem statsministeren og Mark Zuckerberg," lyder det fra pressemedarbejder Lea Juel Henriksen fra Statsministeriet på samme spørgsmål.

2,8 millioner brugere

Ifølge andre oplysninger fra papirerne i forbindelse med mødet fremgår det, at Facebook startede i 2004 og i dag har cirka en milliard brugere i hele verden, heraf ikke mindre end 2,8 millioner brugere i Danmark.

Facebook er en af de mest brugte internettjenester i Europa, hedder det.

Helle Thorning-Schmidt mødes i øvrigt den 4. september 2013 med USAs præsident, Barack Obama, hvor et af emnerne er "udenrigspolitisk spørgsmål".

Egentlig skulle Barack Obama på dette tidspunkt have været i Rusland, men det besøg blev aflyst, blandt andet på grund af Ruslands vilje til at give Edward Snowden midlertidigt asyl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren