Artikel top billede

Ny Atea-direktør skal booste softwaresalget

It-kæmpen udskiller software og licensrådgivning som et selvstændigt forretningsområde. Ny chef kommer fra Symantec.

Den nordiske it-kæmpe Atea har hentet Symantecs nordiske chef, Jan Skelbæk, ind som ny direktør for softwaresalg og licensrådgivning. De to områder bliver samtidig udskilt som et selvstændigt forretningsområde i Ateas danske forretning.

54-årige Skelbæk tiltræder sit nye job i dag, og hans opgave bliver at booste softwaresalget yderligere. På den danske marked står software for mere end hver sjette omsætningskrone - eller næsten en milliard kroner. Men ambitionen er at øge markedsandelen betydeligt, hedder det i en pressemeddelelse.

"Jan er en stor kapacitet inden for både software og løsningsområdet, og vi ser frem til, at han nu bliver en del af Atea og kan styrke vores samlede løsningsudbud til kunderne, Vi ved, at Atea kan få en endnu større del af softwaremarkedet i Danmark. Det kræver, at vi fortsætter med både at være knivskarpe på vores traditionelle software og licensrådgivning, og vi samtidig imødekommer kundernes ønske om, at vi også implementerer softwaren i et sammenhængende forløb", siger administrerende direktør Claus Hougesen, Atea A/S.

Han peger samtidig på, at Atea har en unik markedsposition ved både at have licensrådgivning, services og consulting under samme tag.

Jan Skelbæk har de seneste otte år været nordisk direktør for Symantec, og før da havde han en lang karriere hos Oracle gennem 14 år.

Ud over jobbet hos Symantec har Jan Skelbæk også været bestyrelsesformand for Oracle-forhandleren Miracle, hvor Skelbæk for nylig var med til at fyre direktør Mogens Nørgaard.

Læs også:
Topchef ude af Atea med omgående virkning
Analytiker: Atea ruster sig til nye storopkøb
Symantecs danske sælgere henter millionhyre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere