Kendt dansk it-ikon fyret: Stopper omgående som direktør for Miracle

Den kendte it-direktør og Computerworld-skribent Mogens Nørgaard stopper med omgående virkning som direktør for Miracle, som han selv har stiftet.

Artikel top billede

Den kendte danske it-millionær Mogens Nørgaard, der blandt andet er kendt for sine underholdende klummer i Computerworld, er blevet fyret som administrerende direktør for det store it-selskab Miracle, som han selv har været med til at stifte.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse har Miracles bestyrelse besluttet at stoppe samarbejdet med Mogens Nørgaard, der stopper med omgående virkning.

Det skyldes, at bestyrelsen mener, at Mogens Nørgaard har fjernet sig så meget fra Miracle, at vejene bør skilles, hedder det.

Fulgt sine egne veje

"Mogens Nørgaard har de senere år fulgt sine egne veje og i mindre grad deltaget i den daglige ledelse og udvikling af Miracle," lyder det fra bestyrelsesformand Jan Skelbæk i pressemeddelelsen.

"Derfor har vi nu valgt at tage den formentlig sværeste beslutning i Miracles historie - at stoppe samarbejdet med Mogens Nørgaard, der på mange måder har været Miracles frontfigur," skriver han.

Miracle har i dag 170 ansatte og anvender desuden omkring 150 freelance-itfolk.

Medstifter fortsætter

Mogens Nørgaard stiftede i 2000 Miracle sammen med Lasse Christensen.

Sidstnævnte fortsætter som direktør for selskabet og beklager situationen. Han peger imidlertid på, at Miracle i dag er en stor virksomhed med stort ansvar for kunder og medarbejdere.

"Vi er ikke en enkeltmands-virksomhed," siger han.

Mogens Nørgaard ejer 16 procent af aktierne i virksomheden, og dem beholder han.

Læs også: Fåmælt Mogens Nørgaard: Sådan fyrede de mig.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank