Artikel top billede

Dansk konsulentbranche under pres - har sværere ved at tjene penge

Top 100 2013 Det er blevet sværere for de danske it-konsulenter at tjene penge. Høje lønninger kan være en del af forklaringen.

Top 100 2013: Det er hårde tider for den danske it-konsulentbranche, men der er dog enkelte lyspunkter.

Det viser Computerworlds Top 100-analyse, der vurderer landets største it-virksomheder ud fra et ligeligt vejet gennemsnit af fire udvalgte målepunkter - vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt hvor effektiv hver ansat er målt på kroner og øre.

I analysen har vi behandlet tal for 21 store danske konsulenthuse med en samlet omsætning på godt 12,2 milliarder kroner - 1,9 procent lavere end i 2011, hvor konsulenthusene omsatte for 12,5 milliarder kroner.

Markant fald i indtjeningen

Et kig på nøgletallene viser, at de danske it-konsulenthuse ikke nødvendigvis er drønet afsted med næsen i et frugtbart vækstspor.

Det har tværtimod været et år med pres i branchen, viser tallene.

Tilsammen er de 21 analyserede it-konsulenthuses indtjening efter skat nemlig faldet med 2,2 procent i forhold til et år tidligere, mens resultatet af deres primære drift - altså selve forretningen uden diverse afskrivninger og andre teknikaliteter - samlet er faldet med 10,5 procent fra 2011 til 2012.

Det kan skyldes, at virksomhedernes omkostnings-niveau generelt er under pres i forhold til omsætningen, som ikke er vokset sammen med omkostningerne.

IDC-analytiker Anders Elbak peger på, at mange virksomheder i 2011 havde en del projekter, der skulle færdiggøres, mens krisen har ført til en vis tilbageholdenhed med at sætte nye projekter i søen i 2012.

Oprustede til nye opgaver

Det har ramt konsulent-branchen, der med de mange opgaver i 2011 gjorde sig klar til nye opgaver og øjnede vækst-muligheder.

I sådan et klima bliver der ansat nye folk, ligesom der ofte bliver givet lønforhøjelser til dygtige konsulenter - alt sammen ting, der skruer omkostnings-niveauet i vejret.

"De begyndte at gøre sig klar til væksten, men så blev der mere stille, end de havde forventet," siger Anders Elbak.
Han peger på, at det både tager tid og koster penge at tilpasse omkostnings-niveauerne igen.

Ifølge IDC's egne undersøgelser er priserne for en konsulent faldet med cirka én procent, når det gælder basic skills.

Markedet i sig selv - altså det samlede beløb, som virksomhederne investerer i konsulenter - ligger ifølge IDC's tal stabilt med en ret flad udvikling fra 2011 til 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere