Artikel top billede

Skribenten til denne artikel kloger den på scenen til en af de tidligere års Top 100-konferencer - i år afsløres vinderne løbende her på Computerworld.dk. Foto: Torben Klint (Foto: Foto: Torben Klint)

Nu finder Computerworld Danmarks bedste it-virksomheder

Top 100 2013 For 18. år i træk kårer Computerworld landets bedste it-virksomheder. I år er 176 virksomheder med i den endelige analyse af regnskabstal.

Computerworld er i fuld sving med at regne på regnskabstallene, så vi kan kåre de virksomheder i it-branchen, som har gjort det aller bedst.

Vinderen afslører vi 27. september, men indtil da løfter vi sløret for en del af beregningerne og kårer vinderne i en del af de underkategorier, som til sammen udgør Top 100-feltet.

Det er 18. år i træk, at Computerworld hædrer de it-virksomheder, som dagligt slider for it-fremskridt - og bundlinjen.

It-branchen er isoleret set en af de største bidragsydere til vækst i landets BNP.

Alene derfor er det velsagtens på sin plads også at hylde nogle af de folk og virksomheder, der går forrest i branchen.

Top 100-analysen, der er blottet for smagsdommere og subjektive vurderinger af teknologier eller andet, består udelukkende af revisor-godkendte regnskabstal.

I år har 176 it-virksomheder blandt de langt over 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguidens, leveret de regnskabstal, som kvalificerer dem til at være med i det afsluttende opløb.

104,9 milliarder og 41.019 ansatte

Den samlede omsætning for de 176 it-virksomheder udgør 104,9 milliarder kroner, og 41.019 medarbejdere er ansat hos dem.

I den kommende tid vil du ikke blot kunne læse interviews med Danmarks bedste konsulenthus, it-sikkerhedsfirma, BI-leverandør og teleudbyder, vi vil også se tilbage på tidligere års vindere.  

Både den, som vandt på ærlig vis - og dem hvor titlen kom i hus efter doping i form af oppustede regnskabstal og siden kostede syv år bag tremmer.

Endelig vil årets vækstkomet blive røbet, ligesom vi sætter fokus på årets største fald i omsætningen og flere andre spændende analyser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere