Artikel top billede

Danske e-butikker kræver trecifret millionbeløb i erstatning

Sammenslutningen af danske internetbutikker, FDIH, kræver 172 millioner kroner af Nets.

172 millioner kroner.

Det er ind til videre det beløb FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har regnet sig frem til, at Nets skylder de danske internetbutikker.

Beregningen sker ud fra den betragtning, at netbutikkerne kunne have sparet 70 øre per transaktion i gennemsnit, hvilket Konkurrenceankenævnet netop har stadfæstet.  

Endvidere tager 80 procent af internetbutikkerne ifølge FDIH selv gebyret på deres skuldrer, hvorfor de altså vil kræve de 70 øre i gennemsnit på 80 procent af alle internet-transaktioner siden 2008.

Efter deres beregninger lander det på mellem 150 - 200 millioner kroner, og lige nu er det mere præcise regnestykke endt på 172 millioner kroner, oplyser FDIH nærmere, hvilket dog godt kan ændre sig. 

"FDIH's medlemmer har helt naturligt en økonomisk interesse i, at de for meget betalte gebyrer kommer retur. Så vi rejser et krav over for Nets på tilbagebetaling af de for høje gebyrer. Alt i alt viser de foreløbige beregninger, at det løber op i 150-200 millioner kroner," fortæller Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH, i en pressemeddelelse. 

Kort om sagen

Sagen mod Nets startede i maj 2010, hvor FDIH klagede til Konkurrencestyrelsen, og fik medhold i november 2010.

Den afgørelse ankede Nets, men 25. juni fastslog Konkurrenceankenævnet altså, at styrelsen har ret i, at dankortgebyrerne på nettet er for høje, og at Nets skal nedsætte prisen.

Annette Falberg mener, at det er en stor sejr for netbutikkerne og forbrugerne:

"FDIH har vundet en markant sejr på vejen mod, at nethandel sker på lige vilkår med andre. Konkurrencestyrelsen 2. afgørelse, der pålægger Nets at sænke gebyret med 36 procent til 1,20 kroner fra 1. juli 2013, er også anket, men den er ikke afgjort endnu. Vi forventer helt klart, at Nets tager bestik af dagens klare kendelse og nedsætter gebyrerne, så forbrugere og nethandlen sparer gebyrer på 82 millioner kroner frem til udgangen af 2014." 

"Det er et væsentligt element i at styrke danske netbutikkers konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter."

7,6 kroner til hver dansker
Da FDIH kun regner med, at ville have erstatning for 80 procent af de online køb siden 2008, er der en rest på 20 procent tilbage. Den portion har forbrugerne altså selv betalt, og det løber op i godt 43 millioner kroner ud fra FDIH's beregninger. 

De 43 millioner kroner fordelt på alle danskere svarer til, at alle skulle have en check på godt 7.6 kroner tilbage fra Nets.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer