Artikel top billede

(Foto: Foto: Mikael Rieck)

Rigspolitiets CIO: Her er læren af hacker-sagen

En af Danmarkshistoriens største hacker-sager har skabt store dønninger. Rigspolitiets CIO slår fast, at der "helt sikkert" er lærepunkter i sagen.

To personer er sigtet i hacker-sagen i Danmark, hvor en stribe cpr-numre er blevet blottet, og hackere har haft adgang til følsomme politisystemer hos it-leverandøren CSC.

Spørgsmålet om juridiske udeståender er fortsat uafklaret.

Imidlertid mener Rigspolitiets CIO, Michael Hansen, at Rigspolitiet "har gjort alt korrekt".

"Ja, det mener vi," udtaler han til Computerworld.

Men samtidig afventer Rigspolitiet efterforskningen for at "se om det er rigtigt, og om vi skal revurdere vores måde at forvalte vores ansvar."

"Der er jo helt sikkert lærepunkter i det her," forklarer Rigspolitiets CIO uden at præcisere det nærmere.

Udlicitere ansvar

Faktum er da også, at Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen tidligere overfor Computerworld har understreget, at blot fordi man udlicitere en opgave, så fjerner det ikke ansvaret.

Det skete i forlægelse af oplysningerne om, at Datatilsynet af flere omgange og løbende har ført kontrol med Schengen-systemer, som hackerne havde adgang til, og som indeholder dybt følsomme oplysninger.

Seneste meldinger fra politiet er fortsat, at man forsøger at skabe overblik over skaderne. Med andre ord fortsætter efterforskningen for fuld skrue.

Svenskeren Gottfrid Svartholm, der er mistænkt i sagen, skal udleveres til Danmark og en 20 årige dansker, der også er mistænkt, sidder varetægstfængslet frem til 4. juli 2013.

Afventer efterforskning

På spørgsmålet om hvorvidt Rigspolitiet ligefrem vil lægge sag an mod CSC er CIOen da også noget mere tøvende.

Han peger på, at Rigspolitiet afventer efterforskningen "og en dialog med CSC, før vi tager stilling til rigtigt og forkert." Herunder skyld og eventuel konsekvens.

"Så svaret er: nej, det har vi ingen planer om lige nu - dialog og efterforskning afventes," forklarer Michael Hansen.

Michael Hansen må ikke udtale sig om selve efterforskningen af sagen.

"Men jeg kan sige, at som kunde arbejder vi jo med en normal afklaring af situationen sammen med PET (vores it sikkerhedsmyndighed) og FE (GovCert er resten af det offentliges sikkerhedsmyndighed ) og CSC med henblik på at få overblik, årsag og implementering af en række initiativer til hærdningen af system komplekset," slutter han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere