IBM udvider position på servermarkedet

IBM åd en endnu større del af kagen på servermarkedet og øgede sin vækst dobbelt så meget som markedet som helhed sidste år. Linux-serversystemet spædede godt til væksten, som især skete på bekostning af Sun.

Salg af store og dyre mainfraime-computere banede vejen for at IBM udvidede sin position på servermarkedet sidste år.

Selskabet stod samtidig for et større indtog på markedet for Linux-serversystemer.

IBM's omsætning på servere steg ti procent til 89,5 milliarder kroner fra 2002 til 2003, og selskabets vækst overhalede dermed den globale på fem procent, viser en ny opgørelse fra analysevirksomheden Gartner.

I alt øgede IBM sin markedsandel på det samlede servermarked til 32 procent, skriver Zdnet.

Væksten skete især på bekostning af Sun, der står i kontrast til IBM's præstationer med et fald i sin omsætning på servere på 15 procent til 32,7 milliarder kroner. Således faldt selskabets markedsandel til knap 12 procent.

Satsede på Linux

Sun var ellers den serverproducent, der tog størst kraftspring, da servermarkedet nærmest eksploderede i 1990'erne. Men omvendt mistede selskabet hurtigere pusten end konkurrenterne, da euforien på it-markedet forsvandt, og kunderne fik en konservativ holdning til deres økonomi.

Under opturen sakkede IBM agterud, men omvendt begyndte selskabet på en aggressiv udvikling af servere til styresystemet Linux, da krisen satte ind.

I 2003 var det dog stadig Hewlett-Packard, der havde førerrollen på markedet for Linux-servere, og selskabets salg steg 60 procent til 5,6 milliarder kroner. I samme periode havde IBM en tilsvarende vækst i salget og overhalede dermed Dell, som oplevede en vækst på 40 procent.

HP's samlede salg på servermarkedet steg fem procent til 75,6 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere