Artikel top billede Ikon

Stor dansk myndighed logger de ansatte - for en sikkerheds skyld

Denne myndighed logger oplysninger om de ansatte for blandt andet at "kunne fastslå ulovlig kopiering".

Alle ansatte i Forsvarsministeriets departement, som er oprettet som pc- eller systembruger, bliver logget.

Det fremgår af et dokument hos Datatilsynet. Formålet med logningen er også beskrevet:

"Sikre et stabil netværksdrift, herunder iværksætte foranstaltninger mod virusangreb samt modvirke forsøg på hacking."

"Endvidere kunne fastslå ulovlig kopiering ved anvendelse af Forsvarsministeriets it-udstyr," skriver Forsvarsministeriet.

Årets helt store it-afsløringer er i øvrigt blevet til via it-manden Edward Snowden, som fik dybt følsomme oplysninger ud til offentligheden. 

Også Bradley Manning er det lykkedes at slippe afsted med store mængder fortrolig information. Han er siden idømt en lang fængselsstraf, men Edward Snowden foreløbig har fået asyl i Rusland.

Disse oplysninger logges

Endelig angiver det danske Forsvarsministerium, at det sidste formål med logningen er - efter anmodning- at "kunne deltage i politimæssige undersøgelser".

Konkret logges "brugernes besøg på hjemmesider via internettet."

"Logning af brugernes anvendelse af e-mail. Logningen fastslår afsender, modtager, tidspunkt samt emnetitel," fremgår det af dokumentet.

Ligesom der foretages "sikkerhedsbackup af e-mail".

Logoplysninger og backup af e-mails slettes, når de er 6 måneder gamle, skriver ministeriet.

Center: God logning
Hos Center for Cybersikkerhed har man i øvrigt for nylig udgivet en vejledning med overskriften "God logning øger chancen for at undersøge cyberangreb til bunds".

Her fremgår det, at centeret, der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, anser god logning som et godt redskab.

"Vejledningen indeholder blandt andet råd til at få et overblik over din infrastruktur og indsamle og centralisere konkrete, vigtige logs," hedder det.

Du kan læse vejledningen her.

Imidlertid er det ikke ofte, at Forsvarsministeriet selv har anvendt logningsdata som beskrevet ovenfor, oplyser det.

Ministerium: Så sjældent er det brugt

Forsvarsministeriet oplyser, at det er uhyre sjældent, at logningsdata anvendes.

"Forsvarsministeriet kan oplyse, at logningsdata ikke har afsløret ansatte, der har foretaget ulovlig kopiering," oplyser ministeriet til Computerworld i en mail.

I hvor mange tilfælde har I inden for de sidste to år anvendt de loggede data?

"Forsvarsministeriet kan oplyse, at de loggede data ikke har været anvendt de sidste to år," svarer Forsvarsministeriet tilbage.

Data opbevares hos ministeriet

Endelig oplyser ministeriet, at det ikke er en privat udbyder, der står bag logningen eller opbevaring af data.

"Logning af data foretages af Forsvarsministeriet og således ikke af en privat it-udbyder. Data opbevares rent fysisk i Forsvarsministeriet," oplyser Forsvarsministeriet.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere