Artikel top billede

Analytiker: Atea ruster sig til nye storopkøb

Nye lån for næsten en milliard kroner er tegn på, at Atea-koncernen er ved at gøre klar til nye storopkøb, mener aktieanalytiker.

Nordeuropas største it-forhandler, Atea, kan være ved at varme op til en ny stribe opkøb. Det vurderer Martin Stenshall, aktieanalytiker ved Danske Equities i Oslo.

Han bygger sin vurdering på, at Atea i sidste uge annoncerede en revideret finansieringsstrategi, som blandt andet indebærer, at koncernen som noget helt nyt vil gå på lånemarkedet med en serie virksomheds-obligationer til en samlet værdi af 300 millioner kroner. Atea har samtidig optaget et fem-årigt lån på 500 millioner kroner hos koncernens faste bankforbindelse Nordea.

"Jeg tror, at hovedformålet med banklån og udstedelsen af obligationer er, at de skal have finansiel styrke til eventuelle nye opkøb," siger Martin Stenshall. Han peger på, at Atea det seneste år har foretaget relativt få og små opkøb.

"Atea har jo en langsigtet strategi om at vokse gennem opkøb, men de har afveget lidt fra det med få opkøb i 2012 og kun to meget små opkøb hidtil i 2013. Så jeg forventer, at vi kommer til at se flere opkøb i fremtiden. Det har de brug for at finansiere, og obligationslån er en meget billig måde at skaffe sig likviditet," siger Martin Stenshall.

Han nævner svenske Dustin eller den omkring 2.900 mand store afdeling af Fujitsu i Finland som mulige opkøbskandidater. Han understreger dog, at Atea også kan vælge en bredere opkøbsstrategi.

"Markedet er meget fragmenteret. Der er vældig mange små it-selskaber. Men så har du nogle større, som Dustin i Sverige og Fujitsu i Finland. I Finland må man gøre noget, når man som Atea har så lav markedsandel," siger Martin Stenshall.

Da Computerworld i sidste uge talte med Ateas hovedaktionær, Ib Kunøe, nævnte han flere forskellige formål med den voldsomme låntagning. Det kan du læse om her.

Hos Danske Equities peger Martin Stenshall også på, at Ateas udbyttepolitik har gjort aktien populær blandt investorer. Men høje udbytter kræver også god likviditet.

"Selv om Ateas organiske vækst er lav, og indtjeningsmarginerne er inde i en negativ trend, er aktien blevet ganske populær. Udbyttet er oppe på næsten ti procent, og jeg tror, vi kan forvente en vækst i udbyttet, til trods for at indtjeningen er flad eller på vej ned," siger Martin Stenshall.

Læs mere:

Ib Kunøe optager gigantlån i Atea

Sådan har Ib Kunøe opbygget sit enorme imperium


Kunøe forgylder Atea-aktionærer - og sig selv


Mislykket Atea-salg forgylder Kunøe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere